Nyheder

Overskrift:

Arbejdet betyder alt for mig

Dato:
04-12-2018
Lang tekst :

Robin arbejder i fleksjob i Incitas produktion i Silkeborg.

-Arbejdet betyder alt for mig. Jeg har været i flere praktikker som mislykkedes, men det her kan jeg holde til. Der er god stemning, og de fleste af de andre har forskellige skavanker ligesom jeg har. Så vi er ligeværdige, og vi arbejder på lige fod, fortæller Robin, som arbejder som altmuligmand i Incitas produktion.

Robin kan ikke arbejde fuld tid – dels fordi han har medfødte rygsmerter, men først og fremmest, fordi han psykisk lider af angst. Når han får angstanfald, føler han at han bliver pakket ind i en kuppel og mister al koncentration, glemmer hvor han er, mens han indeni bare tænker væk, væk, væk! Det sker for eksempel hvis han befinder sig i store folkemængder, eller hvis der er mange han ikke kender. Derfor kan han fx ikke gå på indkøb.

Men han kan arbejde hos Incita, og det gør en kæmpe forskel. Alternativet er at sidde hjemme og kukkelure. Hos Incita møder Robin mennesker, han får selvtillid og mærker at han duer til noget. Og med egen løn betyder det også, at han kan invitere kæresten Kathrine ud i byen.  

Robin1

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn