Nyheder

Overskrift:

Fremtidens landmænd

Dato:
20-09-2019
Lang tekst :

Nicky og Rubio vil arbejde med landbrug, og de spiller FarmingSimulator, spillet hvor du kan drive landbrug som aldrig før. Vi mødte dem på uddannelsesmessen 'Specialkompasset', hvor vi talte med masser af unge om at finde deres plads på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsmulighederne kan virke uoverskuelige for alle unge. For unge med handikap eller andre særlige behov kan fremtiden tegne sig endnu mere usikker, for hvor er der egentlig plads til dem på arbejdsmarkedet? Det er der ikke noget entydigt svar på, for særlige behov er rigtig mange ting, og det samme er uddannelses- og jobmulighederne. Det havde Incitaskolen fokus på, da vi sammen med et væld af specialuddannelser tog på uddannelsesmessen Specialkompasset i Roskilde.


Ikke alle skal nødvendigvis ud på arbejdsmarkedet. Nogen er på førtidspension på grund af deres handikap, men uddannelsesvalget er stadig vigtigt for at få en hverdag med mening og fællesskaber. 


Selvfølgelig er det mega-sjovt at gå på Incitaskolen, men meningen er ikke, at det skal være sjovt. Vi talte derfor ikke så meget om musik, keramik, gaming, bolsjekogning, strikkeri eller ture ud af huset - men mere om vejen til arbejde og uddannelse, som handler om at udvikle selvstændighed, arbejde med realistiske udviklingsplaner, indgå i fællesskaber i fritiden og på arbejdspladser, og i det hele taget arbejde med at udvikle sit potentiale mest muligt. 


Blandt andet mødte vi Nicky og Rubio, som er bedste venner og har kendt hinanden i over 10 år. De vil arbejde med landbrug, og de synes at det fedeste ved landbrug er når man høster - så er der lige pludselig mange, der kan spise og bruge det man høster, altså man kan hjælpe rigtig mange. Nicky og Rubio har endnu ikke prøvet at køre en rigtig traktor, men de spiller FarmingSimulator og allerede nu har de forstået rigtig meget om hvad landbrug handler om. 

Tusind tak til Nicky og Rubio, og til alle de mange andre fantastiske, givende og begejstrede unge, vi mødte på Specialkompasset. 

specialkompasset2019 (12)

specialkompasset2019 (13)


Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn