Søg
Close this search box.

Center for Autisme søger en specialpædagogisk konsulent

Vi søger en ny kollega til Center for Autismes Rådgivningsafdeling.
Den rette person ønsker at gøre en forskel for mennesker med autisme, deres familier og fagfolk indenfor området.

Center for Autisme er en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, der som en del af Incita er et større kraftcenter på det specialiserede socialområde. Vores andre afdelinger er bl.a. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), §103 og 104 tilbud indenfor Serviceloven, erhvervsafklaring indenfor Lov om aktiv beskæftigelsesindsats mv. Samlet er vi mere end 150 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Herlev, København og Aarhus.

I Rådgivningsafdelingen, som ligger i Herlev, er vores målgruppe først og fremmest mennesker med autisme samt pårørende og fagpersoner. Vi udreder og rådgiver i alle aldersgrupper og ser borgere med stor variation i funktionsniveau, ressourcer og belastningsgrad.

Dine arbejdsopgaver

Kommuner, regioner, virksomheder og privatpersoner bestiller mange forskellige ydelser hos os. Det gør arbejdslivet mangfoldigt med en stor bredde og variation i opgaverne:

  • Rådgivning til mennesker med autisme om egen diagnose, stressreducering, udfordringer og ressourcer, samt strategier til håndtering af hverdagssituationer og belastningssymptomer.
  • Rådgivning til pårørende til børn og voksne med autisme om typiske problemstillinger som opstår i familiære sammenhænge. Det kan handle om diagnoseforståelse, søskendeproblemstillinger, forskellige behov i familien mm.
  • Rådgivning og undervisning til pårørende og fagpersoner.
  • Indgå i ofte komplekse VISO rådgivningssager om mennesker med autisme og ofte komorbiditet. Opgaven består af afdækning af personens funktionsniveau og støttebehov og efterfølgende rådgivning og koordinering/facilitering af samarbejde med de involverede fagpersoner (f.eks. myndighed, PPR-psykologer, pædagoger, lærere, støttekontaktpersoner, bostøtter mv.), samt med personen med autisme og de pårørende.
  • Udarbejde beskrivelser af individuelle ressourcer, udfordringer og behov hos mennesker med autisme på baggrund af fx samtaler og interviews.

En del af dine arbejdsopgaver foregår i forskellige kommuner og kan kræve noget kørsel. Kørekort er derfor nødvendigt, og egen bil er et plus. 

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi søger:

  • Rådgiver med relevant grunduddannelse som ergoterapeut, pædagog, lærer, fysioterapeut, sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver eller lignende. Det er et plus, hvis du har en relevant kandidatuddannelse/overbygning, men det er ikke et krav.
  • Det vigtigste er, at du har solid praksiserfaring i at arbejde med både børn og voksne med autisme.
  • En kollega, der har lyst til at bidrage til både den faglige og sociale udvikling i afdelingen.  

Vi prioriterer hos ansøger:

  • En stor værktøjskasse med metoder og redskaber, som kan tilpasses det enkelte individ og den konkrete opgave.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Lyst til og gerne erfaring med at undervise og yde supervision.
  • Evne til at facilitere møder – også af den komplekse slags – med borgere, pårørende og fagpersoner.
  • Erfaring i samarbejde med VISO

Stillingen er som udgangspunkt på 30-37 timer.

Det vi kan tilbyde dig som kommende arbejdsplads 

En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed.

Vi har et specialiseret fagligt miljø og vores afdeling bærer præg af høj faglighed og stor ordentlighed i forhold til vores borgere og samarbejdspartnere.

Da vi alle arbejder meget selvstændigt, vægter vi intern og ekstern sparring højt, og forsøger at prioritere deltagelse i sociale aktiviteter som fælles frokost mm. for at understøtte og styrke vores arbejdsfællesskab.

Derudover tilbyder vi:

  • Fast ansættelse på overenskomst eller som konsulent, hvis du foretrækker det.
  • Et godt fagligt miljø og solidt kollegialt fællesskab.
  • Et introduktionsprogram med mentor, som i de første måneder af ansættelsen sammen med dig og din leder vil vurdere behovet for oplæring, sparring og supervision om konkrete arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at gøre en væsentlig forskel for mennesker på autismespektret og deres netværk samt løbende være med til at udvikle meningsfulde og kvalificerede indsatser.
  • En moderne arbejdsplads, som investerer i medarbejdernes faglige udvikling.
  • Gode muligheder for at præge eget arbejdsfelt i retning af ønsker og kvalifikationer.
  • Flekstid og gode muligheder fleksibel tilrettelæggelse af egen arbejdstid.
  • Gode muligheder for hjemmearbejde, men vi prioriterer også at samles i afdelingen.
  • Gode IT-løsninger og IT-support.
  • Betalt frokostpause.
  • Røgfri arbejdstid.
  • Personaleforening med gode arrangementer.

Hvis du er nysgerrig for at høre mere?
Ring eller mail til forretningsdirektør Brita Stallknecht på tlf.: 2821 6666 eller mail: bst@incita.dk

Lyder dette som et job for dig?

Send din ansøgning til: soegjob@incita.dk mærket ”Specialpædagogisk konsulent til CfA” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 11.4.2024 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler fredag 19.4.2024.

Center for Autisme er en del af fonden Incita, som siden 1966 har hjulpet mennesker med at udvikle kompetencer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv som en del af fællesskabet. Som erhvervsdrivende fond geninvesterer Incita overskud i fondens formål.

Incita leverer vedfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomisk og socialt – for samfundet og for den enkelte. Det gør vi sammen med kommuner, virksomheder og civilsamfund.

Vores medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når udfordringer står i vejen for at den enkelte bliver integreret eller fastholdt på det rummelige arbejdsmarked.

Incita-Center for Autisme er en socialøkonomisk virksomhed med en vision om at gøre arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren mere rummelige og tilgængelig – både hos os selv og gennem partnerskab med andre.

FLERE LEDIGE STILLINGER

Ledige stillinger

Økonomimedarbejder med flair for IT 

Er du struktureret og har erfaring med økonomi? Trives du i en alsidig og til tider travl hverdag med flere forskellige opgaver? Har du teknisk forståelse? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.  Incita København søger en økonomimedarbejder, der ud over sin regnskabsmæssige kunnen har interesse og flair

Læs Mere »
Ledige stillinger

Center for Autisme søger en specialpædagogisk konsulent

Vi søger en ny kollega til Center for Autismes Rådgivningsafdeling.Den rette person ønsker at gøre en forskel for mennesker med autisme, deres familier og fagfolk indenfor området. Center for Autisme er en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, der som en del af Incita er et større kraftcenter på det specialiserede socialområde.

Læs Mere »