Caféansvarlig til socialøkonomisk café med lokal forankring

Vi søger en caféansvarlig til vores café i Valby. Og gerne en med ben i næsen, masser af energi, og mennesketække. Du kommer til at tage aktiv del i at vækste og forankre caféen i lokalmiljøet og Valbys kulturscene.

Vi laver lækker kaffe, serverer kolde fadøl, sørger for forplejning i kulturhusets mødelokaler, smører sandwiches, afholder events, større selskaber – og meget mere. Din baggrund betyder ikke så meget, men til gengæld så skal du være brandgod til at:

  • Have flere bolde i luften
  • Give en sublim kundeservice – både til kunder og samarbejdspartnere
  • At planlægge og eksekvere mindre events og aktiviteter
  • At lære fra dig. Også til personale med skånebehov.
  • At tage ejerskab på dagligdagen og faciliteterne
  • Formidle de gode historier, som vi både sælger og skaber.
  • Hvis du er en haj til sociale medier, er det et plus - men ikke et krav!  😊

Sammen med caféens daglige leder og din områdechef, skal du favne en varieret ramme af arbejdsopgaver, som alle vil kredse om det praktiske og menneskelige.

Vi kan tilbyde en arbejdstid på 30-37 timer fordelt over hele vores åbningstid. Dertil er det (som regel) nødvendigt, at du er på arbejde hver anden weekend. Ønsker du lidt færre timer end det, så send gerne en ansøgning alligevel. Vi er gerne fleksible for det helt rigtige match.

Til gengæld for din dyrebare tid bliver du del af en virksomhed med mange ildsjæle, som brænder for at gøre en forskel for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Og du får rigeligt med muligheder for at være medskaber af vores forretning, vores koncept, og din egen hverdag.

Ansøgning og CV til soegjob@incita.dk (skriv "cafeansvarlig" i emnefeltet)

Spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til Karen på krd@incita.dk

Opstart: Fx 1. januar 2023.
Samtaler afholdes løbende til den rigtige kandidat findes.

Ønsker tager det rummelige arbejdsmarked alvorligt og opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnisk eller religiøs oprindelse

Øvrige Nyheder

Studentermedhjælper til diverse ad hoc kommunikationsopgaver

Har du lyst til at kommunikere om en god sag på hjemmesider, i pjecer, på SoMe osv.? Kan du ryste en god tekst ud af ærmet og har du flair for grafisk layout? Trives du med korte deadlines og stor selvstændighed i jobbet? Har du lyst til et spændende job, hvor du skal bistå med forefaldne grafiske opgaver og diverse kommunikationsopgaver, mest via hjemmeside og SoMe? Så er det måske dig vi leder efter

Fonden Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med at udvikle kompetencer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, som del af fællesskabet. Som erhvervsdrivende fond er Incita forpligtet til at geninvestere et eventuelt overskud i fondens formål.

Incita leverer velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomiske og socialt - for samfundet og for den enkelte. Det gør vi sammen med kommuner, virksomheder og civilsamfund.

Vores medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når udfordringer står i vejen for at den enkelte bliver integreret eller fastholdt på det rummelige arbejdsmarked.

Dit job bliver at
*Hjælpe med grafisk layout til brochurer, foldere, skilte, labels m.m. i tæt dialog med kolleger fra organisationen
*Samle og layoute månedligt nyhedsbrev i tæt samarbejde med fagpersoner
*Forfatte mindre tekster til hjemmesider og SoMe
*Bidrage til ad hoc kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med resten af organisationen

Incita tilbyder
*En fagligt og socialt velfungerende arbejdsplads
*Godt samarbejde på tværs i organisationen
*Arbejdsplads beliggende i København SV med mulighed for hjemmearbejde

Krav
*Du er god til at formulere dig på skrift – også med korte deadlines
*Du har erfaring med Adobe Indesign eller har lyst til at lære det
*Du venlig og yder god service, både til kollegaer og til de mennesker, vi støtter
*Du trives med en bred kontaktflade

Spørgsmål?
Kontakt direktør Christina Grøntved tlf. 40788284 eller mail cgr@incita.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen som studentermedhjælper er på ca. 6 timer om ugen, fx fordelt på 2 dage. I perioder med eksamen osv. er vi fleksible.

Send ansøgning og CV til soegjob@incita.dk
Mærk venligst din ansøgning ”Grafisk-kommunikations-studentermedhjælper” i emnefeltet.
Vi inviterer løbende kandidater til ansættelsessamtaler.

Incita arbejder for at udvikle det rummelige arbejdsmarked og opfordrer alle uanset køn, alder, etnisk oprindelse osv. til at søge stillingen. 

Incita søger konsulent med speciale indenfor autisme til Incita Aarhus

Vi udvider vores forretningsområder og søger i den forbindelse en virksomhedskonsulent, som har kompetencer og erfaring i at arbejde med mennesker med autisme

Incita har over 200 medarbejdere i Aarhus, Silkeborg og på flere adresser i hovedstadsområdet. Vi fusionerede først på året med Center for Autisme. Vi er en flok ildsjæle, som er optaget af at støtte udsatte mennesker i gang med job og uddannelse, og der er gang i den – både i træningslokaler, undervisningslokaler, og ude hos virksomheder, hvor vi støtter ledige med at finde fodfæste og komme i gang på en arbejdsplads. Det er ikke altid let, men vi laver gode indsatser, og vi får energi af at se mennesker gøre fremskridt. Vi er også stolte af, at Incita arbejder meget konkret med at realisere FN’s verdensmål.

Aktuelt søger vi en virksomhedskonsulent med kompetencer og erfaring indenfor autismeområdet, der kan hjælpe med at understøtte vores beskæftigelsesindsats for unge og voksne med autisme. Du kan skabe struktur og en tryg ramme for vores indsats hos Incita, kan kontakte virksomheder for at finde job- og praktikåbninger, støtte autister i virksomheder og vejlede virksomheder ift. de nødvendige rammer og kommunikation på arbejdspladsen.

Vi tilbyder
*Meningsfulde opgaver i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
*En fagligt og socialt velfungerende arbejdsplads, hvor vi lykkes sammen – både i vores lokale afdeling i Aarhus, og i det landsdækkende Incita
*Gode udviklingsmuligheder med stor indflydelse på de konkrete opgavers indhold og tilrettelæggelse
*Flekstid
*Røgfri arbejdstid

Kerneopgaver
*Bidrage til faglig sparring og sagssparring i teamet som ressourceperson

*Vejlede personer med autisme ift. forståelse af neurotypisk kommunikation og adfærd + konkrete mestringsstrategier til at håndtere hverdagen, job og uddannelse

*Undervise og facilitere gruppeaktiviteter

*Holde individuelle støttende samtaler med fokus på progression i forløbet
*Kontakte arbejdspladser – mest per telefon – for at matche autister med job- og praktikmuligheder

*Dokumentere dit arbejde i vores eget (People Trust) og i jobcentrets journaliseringssystem (Fasit)

Vores forventninger
*Du trives i en meget foranderlig hverdag, hvor vi ofte udvikler og drifter samtidig

*Du har erfaring med beskæftigelsesrettet fokus for mennesker med autisme

*Du har solid viden om autisme og dens påvirkninger og kan være sparringspartner for teamets øvrige medarbejdere på området

*Du har et stort overblik og gode skriftlige kompetencer

*Du har kørekort og egen bil

*Du er indstillet på, at vi er i København et par dage om året

Det praktiske
*Tiltrædelse hurtigst muligt
*Jobbet er på 37 timer ugentligt, men færre timer kan evt. aftales
*Arbejdssted: Incita Aarhus
*Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Er du nysgerrig for at høre mere?

Ring eller mail til områdechef Maj-Britt Degn Christensen på telefon 2711 8844 eller mchr@incita.dk.

Lyder dette som et job for dig?

Så send din ansøgning på soegjob@incita.dk og skriv ’konsulent autisme’ i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er tirsdag 13.12.2022 kl. 14. Vi læser ansøgninger løbende.
Tiltrædelse 1.2.2023.

Fonden Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med at udvikle kompetencer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, som del af et fællesskab. Som erhvervsdrivende fond er Incita forpligtet til at geninvestere et eventuelt overskud i fondens formål.

Incita leverer velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomiske og socialt - for samfundet og for den enkelte. Det gør vi sammen med kommuner, virksomheder og civilsamfund.

Vores medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når udfordringer står i vejen for at den enkelte bliver inkluderet eller fastholdt på arbejdsmarkedet.

Incita er en socialøkonomisk virksomhed med en vision om at gøre arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren mere rummelig og tilgængelig – både i Incita og gennem partnerskaber med andre.

Vi arbejder for det rummelige arbejdsmarked og opfordrer alle uanset alder, køn, etnisk oprindelse osv. til at søge stillingen

Er du en ambitiøs og kommunikerende leder med autisme-erfaring?   

Og stortrives du både med forretning og mennesker? Så er det måske dig, vi søger efter til et job som områdechef i Center for Autisme/Incita.

Center for Autisme har siden 1994 arbejdet for at udbrede viden om autisme og tilbyder udredning, rådgivning, behandling, kurser samt fagligt højt specialiseret undervisning og supervision af fagpersoner i regioner, kommuner, i VISO-regi og til private leverandører.
I februar 2022 fusionerede Incita og Center for Autisme. Incita er en erhvervsdrivende fond og registreret socialøkonomisk virksomhed med afdelinger i København, Aarhus, Silkeborg og Herlev.

Du bliver en del af en spændende og mangfoldig virksomhed med ca. 200 kolleger. Incita er en virksomhed, der løbende udvikler sig i takt med - og gerne lidt foran kundernes ønsker. Derfor søger vi dig, som ser nye idéer og tager teten på opgaverne.

Aktuelt søger vi en områdechef til afdelingen for rådgivning, udredning og kurser i Center for Autisme, hvor vi har 12 medarbejdere - heraf 7 specialiserede psykologer, hvoraf 1 er koordinator for faglig udvikling og supervision; 3 specialpædagogiske rådgivere; 1 sekretær og 1 forsker, som alle brænder for at gøre en forskel for autister, deres familier og fagfolk.

Afdelingen bærer præg af høj faglighed og stor ordentlighed i forhold til vores borgere, kunder og samarbejdspartnere. Alle i afdelingen arbejder meget selvstændige, hvorfor vi vægter intern og ekstern sparring højt samt deltagelse i sociale aktiviteter som fælles frokost mv.

Vi deltager i både nationale og internationale netværk, og arbejder med forskning.

Vores nye områdechef skal have arbejdet med autismeområdet og have en akademisk uddannelse, samt ledelseserfaring.
Du har forretningssans, føler det naturligt at tage ansvar, og sætter en ære i, at dine forretningsområder præsterer deres bedste, mens du samtidigt har stor respekt for medarbejdernes fagekspertise. Du er også struktureret, har overblik og tager gerne en hyggelig sludder med dine kolleger.

Kommuner, regioner, virksomheder og privatpersoner bestiller mange forskellige ydelser hos os, og vi har en ambition om at udvikle og udvide afdelingen samt øge salget – den strategiske udvikling bliver en central opgave for dig i samarbejde med medarbejderne, den faglige koordinator og Incitas forretningsdirektør.

Vi tilbyder:

  • At du – sammen med afdelingens specialiserede medarbejdere og ledergruppen – udvikler Center for Autisme til igen at blive nationalt førende på autismeområdet
  • Et fagligt meget stærkt miljø, hvor alle brænder for autismeområdet
  • En fantastisk arbejdsplads med fagligt veluddannede, engagerede og stabile medarbejdere, herunder en faglig koordinator med stor erfaring i afdelingen
  • Et engageret ledelsesteam med seks andre områdechefer og forretningsdirektøren, der alle er klar til at give en hjælpende hånd
  • Et job med stort ansvar i en social og fagligt velfungerende virksomhed, hvor vi arbejder for et vigtigt formål
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads der både strategisk og konkret arbejder med bl.a. bæredygtighed, digitalisering og evidens
  • Din primære arbejdsadresse vil være Herlev Hovedgade 199

 

Vi håber at finde en leder som:

  • Har erfaring med at arbejde indenfor autismeområdet med indgående branchekendskab og et godt netværk, som du er klar til at udvikle
  • Er visionær, strategisk og resultatorienteret i samarbejde med den faglige koordinator og medarbejderne
  • Er uddannet akademiker - gerne psykolog, men det er ikke et krav
  • Har ledelseserfaring og en lederuddannelse (eller er klar til snart at tage den)
  • Har erfaring og flair for branding og salg - både relationelt og online – eller er klar til at udvikle disse kompetencer
  • Er dygtig digitalt og klar til at produktudvikle i samarbejde med afdelingen og Incitas ledelse
  • Formår at udfordre, udvikle og sætte medarbejdernes fagligheder i spil samtidigt med, at du har en tillidsfuld og dialogbaseret ledelsesstil både internt i egen afdeling, i relation til resten af Center for Autisme/Incita og eksternt til kunder mv

Er du nysgerrig på at høre mere?
Ring eller mail til forretningsdirektør Brita Stallknecht på telefon 2821 6666 eller bst@incita.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder dette som et job for dig?
Så send din ansøgning på soegjob@incita.dk og skriv områdechef i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er mandag 5.12.2022 kl. 12. Vi læser ansøgningerne løbende.
Samtaler afholdes onsdag 7.12.2022.  

Center for Autisme er en del af Fonden Incita, der siden 1966 har hjulpet mennesker med at udvikle kompetencer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, som del af et fællesskab. Som erhvervsdrivende fond er Incita forpligtet til at geninvestere et eventuelt overskud i fondens formål. 

Incita leverer velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomiske og socialt - for samfundet og for den enkelte. Det gør vi sammen med kommuner, virksomheder og civilsamfund. 

Vores medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når udfordringer står i vejen for at den enkelte bliver inkluderet eller fastholdt på arbejdsmarkedet. 

Incita er en socialøkonomisk virksomhed med en vision om at gøre arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren mere rummelig og tilgængelig – både i Incita og gennem partnerskaber med andre. 

Vi arbejder for det rummelige arbejdsmarked og opfordrer alle uanset alder, køn, etnisk oprindelse osv. til at søge stillingen

Vi søger psykologer med erfaring indenfor autismeområdet

Vi er i gang med at udvide vores forretningsområder og søger i den forbindelse psykologer, som har erfaring i at arbejde med autister. Vores målgruppe autistiske personer i alle aldre og med stor variation i funktionsniveau, komorbiditet, belastningssymptomer og livssituation.

Vi er aktuelt 12 medarbejdere i afdelingen for rådgivning, udredning og kurser - heraf 7 specialiserede psykologer og 3 specialpædagogiske rådgivere, som brænder for at gøre en forskel for autister og deres familier.

Afdelingen bærer præg af høj faglighed og stor ordentlighed i forhold til vores borgere og samarbejdspartnere. Fordi vi alle i langt de fleste opgaver arbejder meget selvstændigt, vægter vi intern og ekstern sparring højt samt deltagelse i sociale aktiviteter som fælles frokost mm.

Kommuner, regioner, virksomheder og privatpersoner bestiller mange forskellige ydelser hos os, som giver en stor brede og variation i opgaverne. Vi har gode muligheder for at præge eget arbejdsfelt i den retning, som man ønsker og har kvalifikationer til.

Vi tilbyder:

  • En fantastisk arbejdsplads med dejlige kollegaer og spændende og unikke opgaver, hvor du kan bruge og udvikle din erfaring og aldrig kommer til at kede dig.
  • Et introduktionsprogram og en mentor, som sammen med dig i de første måneder af din ansættelse finder ud af behovet for oplæring, sparring og supervision om konkrete arbejdsopgaver.
  • Et arbejde, hvor du kan gøre en væsentlig forskel for personer på autismespektret og deres netværk.
  • En mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads. Hele virksomheden er i en rivende positiv udvikling og efter fusionen med Incita er vi del af et større kraftcenter på det specialiserede socialområdet.
  • Et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø, hvor vi lykkes sammen.
  • En moderne arbejdsplads, som investerer i medarbejdernes udvikling - fordi vores medarbejdere er det, som gør os til noget særligt.
  • Fleksibel arbejdstid, og gode muligheder for hjemmearbejde, hvis du ønsker det.
  • Fast ansættelse på overenskomst eller eventuelt som konsulent, hvis du ønsker det.
  • Jobbet er som udgangspunkt på 37 timer, men færre timer kan forhandles.

Opgaver i stillingerne:

  • At rådgive personer med autisme ift. egen diagnose, udfordringer og ressourcer, forståelse af neurotypisk kommunikation og adfærd, stresshåndtering, konkrete strategier til at komme igennem vanskelige situationer, mm.
  • At rådgive og undervise pårørende og fagpersoner om typiske problemstillinger i forhold til forskellige aspekter af autisme indenfor forskellige funktionsniveauer og i forskellige kontekster og tilbud.
  • Behandlende samtaler med autistiske unge og voksne ift. belastningssymptomer, komorbiditet og traumer, såfremt du har kvalifikationer og erfaringer med behandlingsforløb til personer med autisme.
  • At være ansvarlig VISO-specialist i komplekse rådgivningssager omkring personer med autisme (og tit komorbiditet). Opgaven består som oftest af afdækning af personens funktionsniveau og støttebehov og efterfølgende rådgivning og koordinering/facilitering af samarbejde med de involverede fagpersoner (f.eks. myndighed, PPR-psykologer, pædagoger, lærere, støttekontaktpersoner, bostøtter mv.), samt med personen med autisme og de pårørende.
  • At beskrive individuelle ressourcer, udfordringer og behov hos personer med autisme på baggrund af f.eks. testning og interviews.
  • Telefonisk akut-rådgivning til autistiske personer og deres netværk samt på sigt til fagpersoner, hvor vi kan yde pædagogisk-psykologisk rådgivning omkring autismespecifikke emner.

Hvilken type psykologer søger vi?

  • Du er uddannet psykolog, eventuelt med en relevant specialist- eller anden efteruddannelse.
  • Du har flere års erfaring med at arbejde med personer med autisme.
  • Du har erfaring med samtaler og rådgivning med autistiske personer.
  • Vi vægter det højt, hvis du også har erfaring med eller interesse for behandling ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk eller metakognitive tilgang og/eller behandling af personer med autisme og komorbiditet.
  • Du har erfaring med psykologisk testning og rapportskrivning.
  • Du har lyst til og erfaring med at undervise
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret i en hverdag, hvor du selv skal planlægge din tid samt skrive journaler og rapporter.
  • Du er god til at skabe kontakt og være nærværende.
  • Du har overskud og lyst til at bidrage til både den faglige og sociale udvikling i afdelingen og på tværs.
  • Du kan facilitere og lede møder.
  • Du er indstillet på, at en del arbejdsopgaver foregår i forskellige kommuner og kan kræve en del kørsel. Kørekort er nødvendigt, og egen bil er et plus.
  • Du vil gerne bidrage internt til faglig sparring og supervision.

Er du nysgerrig for at høre mere?

Så ring eller skriv til faglig koordinator og specialpsykolog Dorte Bek-Pedersen dbp@centerforautisme.dk, mobil: 5251 3128 eller til områdechef Christine Pedersen clp@centerforautisme.dk, mobil: 6144 1747

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder dette som et job for dig?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning på soegjob@incita.dk mærket ”Psykolog til CfA” i emnefeltet. Deadline er torsdag 15.12.22, men vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Center for Autisme er en del af fonden Incita, som siden 1966 har hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv. Vi arbejder for at udvikle det rummelige arbejdsmarked og opfordrer alle – uanset køn, alder og etnisk oprindelse – til at søge jobbet. 

I samarbejde med kommuner, virksomheder og aktører i civilsamfundet leverer Incita velfærdsløsninger, der er økonomisk og socialt bæredygtige. Incita er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt - ved at skabe særlige arbejdspladser hos os selv og gennem partnerskaber med private og offentlige arbejdsgivere i Danmark.

www.incita.dk

www.centerforautisme.dk

Dejlig pårørende-dag på Kilden

Lang dag på Kilden - først konference i Odense, og tilslut dejlig fest for brugere og pårørende.

Denne gang med et Halloween-tema, som nogen gjorde mere ud af end andre.

Kilden på Facebook

 

Varsler gennembrud for børn med autisme

TrygFonden, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden har sikret finansieringen af det hidtil største forskningsprojekt om børn med autisme i Danmark. Projektet gennemføres af de børne- og ungdoms-psykiatriske klinikker og forskningsafdelinger i landets fem regioner, Copenhagen Trial Unit samt Center for Autisme.

For første gang er alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger gået sammen om at afprøve en ny innovativ støtte til familier med børn med autisme. Det sker i forskningsprojektet DAN-PACT, hvor forskere og terapeuter i børne- og ungdomspsykiatrien afprøver en metode, som har vist sig succesfuld i England. DAN-PACT har været forberedt i 4 år og med en samlet donation på 33 mio DKK fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Simon Fougner Hartmanns familiefond kan projektet starte i alle landets 5 regioner i efteråret 2022.

Cirka 2 pct. af alle børn får i dag en diagnose af autisme indenfor gruppen af autismespektrumforstyrrelser. Børn med autisme kan bl.a. have store problemer med at kommunikere og svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Ofte er autismen forbundet med et livslangt behov for støtte, manglende evne til at forsørge sig selv, samt øget risiko for angst, depression og ensomhed.

-Mange forældre og deres børn står i en desperat situation, når de modtager diagnosen, fordi der mangler konkrete tilbud, der kan støtte det autistiske barns udvikling. Med de lovende resultater fra England, håber vi nu at kunne højne børnenes sproglige og sociale udvikling og kompetencer, siger Niels Bilenberg, professor i Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense og en af initiativtagerne til indsatsen.

Resultaterne fra England viser, at udviklingen hos børn med autisme kan fremmes målbart og mærkbart, både på kort sigt og målt igen 6 år senere. Dette indgyder håb blandt de danske forskere, og samtidig understreger en anden af initiativtagerne, professor i børne- og ungdomspsykiatri Pia Jeppesen, Roskilde, at arbejdet med DAN-PACT vil udvikle og styrke vores samarbejde med forældrene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Den nye indsats (PACT – Paediatric Autism Communication Therapy) er et videostøttet samarbejde med forældrene om at styrke deres samspil med barnet. Indsatsen består af 18 sessioner fordelt på 12 måneder, hvor forældre og terapeut arbejder sammen ud fra observationer af hjemmevideo-optagelser af leg med barnet. Forældrene udvikler strategier til at opnå fælles opmærksomhed med barnet og til at respondere sensitivt på barnets initiativer i leg og samvær.

- Vores mål med DAN-PACT er at dokumentere effekterne af indsatsen og samle ny viden, som kan bruges til at skabe de bedst tænkelige vilkår for børn med autisme og deres familier, fortæller Pia Jeppesen.

I DAN-PACT vil forskerne gennemføre et lodtrækningsforsøg med 280 børn mellem 2 og 6 år, som alle er nyligt diagnosticerede med autisme. Alle familierne får det sædvanlige støttetilbud, men halvdelen får derudover tilbudt PACT indsatsen.

Før start og efter afslutningen af PACT-indsatsen bliver hvert enkelt barn testet for graden af deres autisme. Børnene videofilmes i forbindelse med en række planlagte legesituationer, som gennemses af uafhængige eksperter fra Center for Autisme. Når eksperterne bedømmer sværhedsgraden af symptomer på autisme ved man imidlertid ikke, hvilke børn, der har gennemført PACT, og hvilke der er fra kontrolgruppen. De er med andre ord ”blinde” for den indsats, der er givet, hvilket øger forsøgets troværdighed og dermed mulighed for at afgøre, om børn i indsatsgruppen har udviklet sig mere end børn i kontrolgruppen.

Lovende resultater

Resultaterne af et lodtrækningsforsøg i England var yderst lovende, idet PACT styrkede børnenes sociale og kommunikative evner sammenlignet med børn i kontrolgruppen. Forskningsprojektet i Danmark skal afprøve effekten af PACT til børn i alderen to til seks år, der for nylig har fået stillet en autismediagnose. På nuværende tidspunkt er et pilotprojekt med 15 familier gennemført, og resultaterne viser høj tilfredshed blandt de deltagende familier og deres behandlere.

Til gavn for mange

Med finansieringen fra Trygfonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk fonden og Simon Fougner Hartmanns familiefond kan det stort anlagte forskningsprojekt starte i alle landets fem regioner fra efteråret 2022. Dette er til stor glæde for behandlere både i børne- og ungdomspsykiatrien og i Center for Autisme, en uafhængig erhvervsdrivende fond, som støtter mennesker med autisme i alle aldersgrupper og deres pårørende med forskning, undervisning og konkrete indsatser:

-Fondsmidlerne baner vejen for, at Center for Autisme kan gøre en endnu større forskel for børn med autisme og deres familier. DAN PACT kan skabe afgørende ny viden til gavn for praktikere, forskere og ikke mindst mennesker med autisme, fortæller forsker Jens Christensen fra Center for Autisme & Incita.

Center for Autisme er en del af Incita.

Café assistent til Madhuset Incita

Vi søger en café assistent til at hygge om caféen og dens gæster. Du vil skulle lave og servere kaffe, øl, vand og mindre retter, og sørge for at caféen er pæn og ryddelig. Dertil er det vigtigste naturligvis, at du kan lide at have med mennesker at gøre, og at yde en god service. Du kommer til at arbejde meget alene, så det er derfor vigtigt at du kan lide at arbejde selvstændigt, samt at du trives godt alene.

Madhuset Incita er en del af den socialøkonomiske virksomhed Incita, hvis historie går tilbage til 1966. Incita driver virksomhed for at skabe det rummelige arbejdsmarked, og har aktiviteter fordelt på adresser over hele Danmark. I Østerbro har vi et frokostkøkken med en tilhørende café, som både byder velkommen til strøgkunder, og afholder selskaber. Derudover har vi ofte arbejdsløse borgere i praktik- og afklaringsforløb.

I Østerbro er vi et lille team på fire ordinært ansatte, og får derudover hjælp fra en håndfuld småjobbere og praktikanter.
Læs mere om caféen her: https://cafeincita.dk/forside/

Arbejdsopgaver:

  • Brygning og servering af kaffe.
  • Servering af mindre retter.
  • Kundeekspedition.
  • Mødeforplejning.
  • Lettere rengøring.
  • Lettere madlavningsarbejde såsom at smøre sandwiches, og afbage croissanter.

Kvalifikationer:

  • Servicemindet og smilende
  • Erfaring med ekspedition er et plus, men ikke et must.
  • Ordenssans

Rammer og arbejdsforhold:
Jobbet vil primært være stående, men kræver ingen tunge løft eller større belastning. Caféen er ikke travl, så arbejdet foregår generelt i et roligt tempo. Arbejdstiden vil være mellem 10 og 25 timer – alt efter hvor mange ugentlige vagter du kan tage. Vagterne starter kl. 15 og slutter kl. 20, hvorfor det er vigtigt at du kan arbejde eftermiddage/tidlig aften, og kan holde til 5 timer ad gangen.

Arbejdstid: 10-25 timer om ugen (alt efter formåen)
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Send din ansøgning til soegjob@incita.dk og skriv café assistent i emnelinjen.
Adresse: Århusgade 103, 2100 København Ø.
Ring til Karen Røigaard på 4189 5343, hvis du vil vide mere om jobbet.

5 målbare verdensmål

Incita har udvalgt 5 verdensmål, som vi har særligt fokus på. Her er vores mål og aktiviteter for 2022

Overforbrug af klodens ressourcer og social ulighed gør at vi alle skal arbejde og drive virksomhed på en ny måde. Et sundt samfund er nødt til at have en diskussion om andre værdier end dem, som gøres op i penge, og det gælder også erhvervslivet, hvor der er behov for andre mål end økonomisk overskud, hvis vi skal vende udviklingen

Incita har udvalgt 5 verdensmål, som vi har særligt fokus på. Medarbejdere og ledelse har i en fælles workshop for hele Incita opsat konkrete målsætninger. Der er besluttet konkrete aktiviteter for at nå målene, aftalt deadlines og udpeget ansvarlige.

Arbejdsprocessen i sig selv har også været værdifuld og meningsskabende, idet alle har fået mulighed for at formulere og diskutere ønsker og forventninger, og tage et medansvar for at gøre Incita mere bæredygtig.

2022 Verdensmål / Incita-mål Aktiviteter
Mål: At øge sundheden blandt Incitas medarbejdere & brugere Incita inviterer alle medarbejdere, uanset ansættelsesform, til at løbe og deltage i kollektive motionsevents, stiller vores gymnastiksale mv. til rådighed til motion og promoverer mere bevægelse særligt for medarbejdere, der har meget stillesiddende arbejde.
Mål: At øge Incitas brugeres & medarbejderes kompetencer Incita udvikler en årlig samlet kompetenceudviklingsplan for alle forretningsområder i organisationen, og at medarbejder får tilbudt dokumentation for de kompetenceområder, de varetager.
Mål: At Incita er en socialøkonomisk virksomhed, som både skaber økonomisk overskud og arbejder for det rummelige arbejdsmarked. Incita vurderer ved alle rekrutteringer om opgaverne kan løses af medarbejdere på særlige vilkår. Herudover rekrutterer Incita bredt og opfordrer alle uanset køn, alder, etnisk oprindelse osv. til at søge ledige stillinger.
Mål: At Incita arbejder for mindre ulighed på arbejdsmarkedet. Incita gennemfører en kvalitativ undersøgelse om oplevet ulighed, for at give en stemme til de mennesker, Incita er sat i verden for at støtte.
Mål: At Incita prioriterer øget bæredygtighed i forbrug af ressourcer, indkøb og produktion. Incita synliggør status på organisationens håndtering af affald og energiforbrug på intranettet. Incita prioriterer bæredygtighed ved indkøb, og gennemfører årlig undersøgelse af leverandørers og produktionskundernes arbejde med bæredygtighed. Undersøgelsen indgår i vores vurdering af leverandørforholdet.

 

Nye fritidsjob til unge fra udsatte boligområder

Incita og Boligselskabet Sjælland samarbejder om at få unge fra udsatte boligområder til at finde fritidsjob. De første 10 unge er nu startet i job, og flere er på vej.

Et fritidsjob er en vigtig faktor for den unges jobmæssige fremtid. Unge, som har erfaringer fra et fritidsjob inden de fyldte 18, har langt større tendens til at få job og tage uddannelser senere i livet, og nogle studier viser endda, at jobeffekten i udsatte familier kan mærkes på søskende og forældre.

Imidlertid har unge fra udsatte boligområder sjældnere jobs i deres fritid, og derfor arbejder Incita for at støtte unge i fritidsjob i flere udsatte boligområder. Vi er lige nu i færd med et længerevarende projekt i Roskilde sammen med Boligselskabet Sjælland. Tidligere har vi med stor succes støttet unge bosat i Egedalsvænge og Folehavekvarteret, hvor Incita og boligselskabet 3B fik 124 unge til at starte i fritidsjob.
https://www.kab-bolig.dk/nyheder/2019/staerkt-partnerskab-om-fritidsjob

Næste skridt i Roskilde er, at Incita tager på rundtur og går i dialog med unge og med personalet i 4 klubber, hvor de unge mødes i fritiden. Her rekrutterer vi flere unge og giver de ansatte værktøjer til at støtte projektet.

 

 

Årets honninghøst

Incita har 3 bistader med knap 150.000 bier tilknyttet Kilden i Incita. Sidste uge høstede vi honning
Resultatet for 2020 blev 35,7 kg honning. Det er et godt resultat, for honningkvaliteten er intet mindre end fremragende. Efter flytningen til en ny adresse sidste år har vi på mange måder startet forfra med opbygningen af en ny bikultur i 2020.
Incita har cirka 150.000 bier i 3 bistader. Det er fredelige bier, og selvom der blev patruljeret og summet en del ekstra ved høsten, blev ingen så vidt vi ved stukket ved honninghøsten.
Udover selve honningen fremstiller Kilden bl.a. også skovoks og luksus håndcremer, som skaber gode aktiviteter for mennesker tilknyttet Kilden i Incita.

Arbejdsgivere: Fleksjobbere har ikke mere sygefravær

Et flertal af danske arbejdsgivere mener ikke, at mennesker i fleksjob har mere sygefravær end ordinært ansatte. Det fastslår Incitas arbejdsgiveranalyse, som bygger på anonyme svar fra 150 arbejdsgivere i Hovedstaden og Midtjylland.

Arbejdsgivernes svar peger på, at flere myter om fleksjobbere ikke holder. Således svarer kun hver fjerde arbejdsgiver ja til, at fleksjobbere skulle være mere syge end ordinært ansatte, mens knap dobbelt så mange arbejdsgivere svarer nej.

Flere arbejdsgivere har overfor Incita givet udtryk for deres tilfredshed med de ansatte i fleksjob. Blandt andet Birthes Hundesalon på Frederiksberg, som beskæftiger en kvindelig hundefrisør i fleksjob.

-Min fleksjobber er aldrig syg. Hun arbejder fuldt på højde med de andre, som ikke er i fleksjob, bortset fra nogle få dage, hun måske ikke er på toppen. Jeg er rigtig glad for hende, fortæller Birthe fra Birthes Hundesalon på Frederiksberg.

Incitas arbejdsgiveranalyse giver også indsigt i hvilke målgrupper af ledige med forskellige handicap, psykiske lidelser eller skavanker, som danske arbejdsgivere ikke vil invitere til jobsamtaler.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-undersogelse-disse-mennesker-afvises-oftest-af-arbejdsgivere-ved-jobsogning?publisherId=13560005&releaseId=13595782

Birthes hundesalon søger endnu en uddannet hundefrisør, som gerne må være fleksjobber. Som hundefrisør kan man blandt andet møde disse firbenede venner:



 

 

Et års jubilæum i Herlev

Nu er det et år siden, at Incita åbnede Incita ny afdeling i Herlev.

Incitas afdeling i Herlev har været åben, mens store dele af samfundet lukkede ned for at dæmme op på Coronasmitten. Vi har blandt andet pakket håndsprit for apotekerforeningen, men den største opgave er - ligesom da afdelingen startede - klargøringen af spoler til den europæiske produktion af lysledere til internet og datatrafik. Dette sparer plastik og penge for hver spole, der kan genbruges.

Trodser corona og starter i fleksjob

Midt i coronatiden blev der landet en aftale om et nyt fleksjob. Louise Sørensen startede i slutningen af marts som serviceassistent i fleksjob hos malerfirmaet Beck og Jørgensen i Søborg.

Louise Sørensen har bevilget fleksjob på 3 timer/uge, fordi hun i 2006 fik ødelagt skulderen i en arbejdsulykke. Det er stærkt begrænset hvad hun kan med højre arm. Fx kan hun ikke holde en telefon, og smerterne er kroniske.

Louise er uddannet pædagog, og har længe kæmpet for at finde tilbage til arbejdslivet. På et tidspunkt passede hun telefonen for en selvstændig erhvervsdrivende, men opgaverne stoppede igen, så hun igen stod uden job. Det er svært at finde jobs 3 timer/ugen, og de seneste 4 år har hun været uden arbejde.

For et par måneder siden startede Louise hos Incita for at afsøge helt nye jobmuligheder. Louise har blandt andet haft flere afklarende samtaler om jobs hun kunne søge, og jobs hun ikke skulle søge, og det mundede ud i, at Incita fandt en praktik hos Beck & Jørgensen i Søborg. Her har Louise lavet let rengøring og service i to måneder, og det er gået godt. I slutningen af sidste uge var der stor forvirring omkring hendes forløb, da myndighederne suspenderede alle beskæftigelsesindsatser, men Louise mødte alligevel på arbejde torsdag. Nu er forvirringen slut, da Beck & Jørgensen har tilbudt job.

-Hver gang jeg har fået ny sagsbehandler hos kommunen har de på et tidspunkt anbefalet, at jeg søgte om førtidspension, fordi det er så svært at finde jobs 3 timer/uge. Hver eneste gang er jeg blevet ked af det, for jeg synes slet ikke jeg er færdig på arbejdsmarkedet. Det er enormt værdifuldt for mig som menneske at kunne komme ud blandt andre mennesker, fortæller Louise Sørensen.

Malervirksomheden Beck & Jørgensen har omkring 90 ansatte med hovedsæde i Søborg.

TV2: Sjælden arbejdsgiver beholder blind medarbejder

TV2 bragte denne uge et nyhedsindslag om en kok hos Scandic Hotels, som arbejder selvom han har mistet 95 pct. af synet efter en arbejdsulykke. Sådanne arbejdsgivere er sjældne, og det blev i indslaget illustreret af tal fra Incitas arbejdsgiveranalyse

Incita sponsor i BK Frem

Café Incita har forlænget sponsoratet af arbejderklubben med de stærke værdier. BK Frem er en god medspiller i indsatsen for det lokale rummelige arbejdsmarked i Valby.

Café Incita forlænger sponsorat af arbejderklubben med de stærke værdier. 

Boldklubben FREM er en af de mest betydningsfulde fodboldklubber i Danmark. FREM har vundet adskillige Danmarksmesterskaber, Pokalmesterskaber og et utal af sølv- og bronzemedaljer, senest i 1991. På banen arbejder alle stenhårdt, og uanset modstander tror vi altid på muligheden for sejr.

Den traditionsrige arbejdsklub har også stærke værdier udenfor banen. Gennem længere tid har FREM været en god vært for mennesker i praktik, som har brug for at udvikle sig tilknyttet en arbejdsplads. Derfor har Café Incita forlænget sponsoratet med Boldklubben FREM.

Right Menu Icon