Søg
Close this search box.

Pædagog til dagaktivitetstilbud/beskyttet beskæftigelse hos Center for Autisme

Center for Autisme er en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, der som del af Fonden Incita er et kraftcenter på det specialiserede socialområde. Vores andre tilbud tæller bl.a. særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), Erhvervsafklaring indenfor Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Rådgivning indenfor autisme (VISO). Samlet er vi mere end 150 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Herlev, København og Aarhus.

Vores afdeling for beskyttet beskæftigelse og dagaktivitetstilbud hedder AVA (Autisme-Viden-Aktivitet) og ligger på Herlev Hovedgade 199. Lige nu har vi cirka 20 deltagere i beskyttet beskæftigelse (jf. Servicelovens §103) og 20 deltagere i dagaktivitetstilbud (jf. Servicelovens §104). Afdelingen er i stille og rolig vækst.

Vi skal nu ansætte en ny kollega – måske er det dig?

Vores nye kollega: Du er uddannet pædagog, eller har anden relevant uddannelse, samt erfaring fra autismeområdet. Du har fag-faglige kompetencer og/eller erfaring indenfor fx mad og/eller musik. Vi vægter at du er initiativrig, har gåpåmod, entusiasme omkring arbejdsopgaverne og masser af energi. Sammen udvikler vi stillingen i forhold til de kompetencer og ideer, du kommer med; dette gælder også ift. konkrete aktiviteter med deltagerne.

Dine opgaver

  • Planlægge og strukturere meningsfulde aktiviteter og opgaver for og med deltagerne
  • Tilrettelægge dagligdagen, så deltagerne trives og udfordres på det aktivitetsmæssige og sociale plan
  • Være kontaktperson
  • Indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kolleger
  • Skrive statusrapporter og deltage i statusmøder mv – i samarbejde med AVA’s koordinator
  • Deltage i og bidrage til at AVA udvikler sig i forhold til ny faglig viden og udviklingen i samfundet.

Vores forventninger

  • Du har erfaring i at arbejde med mennesker med autisme
  • Du har et stort overblik og gode skriftlige kompetencer
  • Du trives i en indimellem foranderlig hverdag
  • Du er en god kollega
  • Du har kørekort.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et godt fagligt miljø og solidt kollegialt fællesskab.
  • Mulighed for at gøre en væsentlig forskel for mennesker med autisme.
  • Et introduktionsprogram med mentor, som i de første måneder af ansættelsen sammen med dig og din leder vil vurdere behovet for oplæring, sparring og supervision om konkrete arbejdsopgaver.
  • En moderne arbejdsplads, som investerer i medarbejdernes faglige udvikling.
  • Gode muligheder for at præge eget arbejdsfelt i retning af ønsker og kvalifikationer.
  • Flekstid – almindelig arbejdstid er mellem 8-15.30.
  • Gode IT-løsninger og IT-support.
  • Betalt frokostpause.
  • Røgfri arbejdstid.
  • Personaleforening med gode arrangementer.
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Nysgerrig?
Har du spørgsmål eller er du bare nysgerrig efter at høre mere, så ring eller skriv til koordinator Lasse Stiholt Otto på telefon 5164 8340 eller på mail laso@centerforautisme.dk, eller områdechef Susanne Rysbjerg på telefon 2634 8899 eller på mail sry@incita.dk.


Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning på soegjob@incita.dk senest 19. juni 2024.
Mærk venligst din ansøgning ”pædagog til AVA” i emnefeltet.

Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 25 + starten af uge 26.

Tiltrædelse pr. 1.8.2024.

Den erhvervsdrivende fond Incita har afdelinger i København, Aarhus og Herlev. Fondens formål er at fastholde og inkludere mennesker på arbejdsmarkedet.  I 2022 fusionerede Incita med fonden Center for Autisme med Incita som fortsættende fond.

Fonden Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med at udvikle kompetencer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, som del af fællesskabet. Som erhvervsdrivende fond er Incita forpligtet til at geninvestere overskud i fondens formål.

Incita leverer velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomiske og socialt – for samfundet og for den enkelte. Det gør vi sammen med kommuner, virksomheder og civilsamfund.

Vores medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når udfordringer står i vejen for at den enkelte bliver integreret eller fastholdt på det rummelige arbejdsmarked.

Incita er en socialøkonomisk virksomhed med en vision om at gøre arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren mere rummelig og tilgængelig – både i Incita og gennem partnerskaber med andre.

FLERE LEDIGE STILLINGER

Ledige stillinger

Incita i Aarhus søger energiske virksomhedskonsulenter

Incita er en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads med ildsjæle, som bl.a. støtter mennesker i gang med job og uddannelse. Der er gang i den – i undervisningslokaler, træningsrum samt ude på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor vi støtter ledige unge og sygemeldte med at finde fodfæste og komme i gang. Det er

Læs Mere »
Ledige stillinger

Pædagog til dagaktivitetstilbud/beskyttet beskæftigelse hos Center for Autisme

Center for Autisme er en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, der som del af Fonden Incita er et kraftcenter på det specialiserede socialområde. Vores andre tilbud tæller bl.a. særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), Erhvervsafklaring indenfor Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Rådgivning indenfor autisme (VISO). Samlet er vi mere end 150 medarbejdere fordelt på

Læs Mere »

Fast chaufførjob

Fast chaufførjob – kørsel af borgere i AVA (Autisme-Viden-Aktivitet, dagaktivitetstilbud for borgere med autisme), Center for Autisme i Herlev. Stillingen er på 5-10 timer om ugen – fortrinsvis fordelt på eftermiddage, men med fleksibilitet i ferieperioder.Opgaven består i at køre borgere hjem fra tilbuddet i vores minibus.Opgaven kunne varetages af

Læs Mere »

Barselsvikariat for fysioterapeut

 Barselsvikariat for fysioterapeut i Center for Autisme i Herlev. Stillingen drejer sig om ca. uge 26 til og med uge 39. Det er 5-8 timer/ugen. Opgaverne er holdaktivitet med fysisk træning for borgere i beskæftigelsesforløb, samt ergonomiske vejledninger på arbejdspladser for beskæftigelsesborgere. Opgaven kunne varetages af en fysioterapeut eller ergoterapeut.

Læs Mere »