Beskæftigelse
Produktion
Incitaskolen (STU)
Kilden i Incita
Læringsportalen
Sundhed

Beskæftigelse

Produktion

Incitaskolen

Kilden i Incita

Supervision & undervisning

Sundhed

Om Incita

Fonden Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, som del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. I samarbejde med kommuner, virksomheder og civilsamfund leverer Incita velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomisk og socialt. 

Vores medarbejdere er fagspecialister indenfor deres felt og motiveres af at gøre en forskel, når fysiske eller psykiske udfordringer står i vejen for en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. 

Incita er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt – ved at skabe særlige arbejdspladser hos os selv og gennem partnerskaber med private og offentlige arbejdsgivere i Danmark.

Beskæftigelsesindsatser

Incitas tilbyder en lang række indsatser og forløb, som støtter mennesker til at finde job, uddannelse og afklaring om fremtiden. Der kan bestilles online eller per telefon til Incitas visitation, 2634 8888. Få overblik over de tilbud, vi tilbyder i dit jobcenter.

Link: Incitaskolen har egen hjemmeside om STU på www.incitaskolen.dk 

Herlev


Om at være i forløb hos Incita Herlev

Velkommen!
Dit jobcenter har henvist dig til et forløb hos Incita, en socialøkonomisk virksomhed, som laver forløb for ledige og sygemeldte. Forløb kan hos Incita bestå af mange forskellige aktiviteter, både hos Incita eller ude på arbejdspladser.  Jo mere du er aktiv og deltager, jo større værdi vil du få ud af dit forløb.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kaffe og the er gratis hos Incita. Du kan låne en telefon, hvis du skal ringe til læge, arbejdsgiver, sagsbehandler, praktiksted mv.

FRAVÆR
Som led i aftalen med jobcentret melder vi løbende tilbage om fravær og fremmøde.

FIND INCITA
Incita Herlev
Ellekær 14
2730 Herlev

Incitas hovednummer: 3524 8888

Om at være i forløb hos Incita

Hvis du søger information om Incitas STU-forløb, skal du se på www.incitaskolen.dk

Et forløb kan bestå af mange forskellige aktiviteter – både hos Incita eller ude på arbejdspladser.  

Kaffe og the er gratis hos Incita. I Incitas hovedafdeling i København og i Café Incita kan du købe frokost – og du er også velkommen til at spise medbragt mad.  

I flere afdelinger har vi gymnastiksal og træningsrum. Spørg din underviser, hvis du ønsker at træne mere. 

Ønsker om ferie, fridage eller andet fravær skal du aftale med dit jobcenter – ikke med Incita.  

Find afdelinger/adresser

Sundhedsindsatser

Arbejde i sig selv har positive og stabiliserende effekter, værner mod ensomhed og er en vigtig kilde til at opleve mening og identitet. Incita støtter sygemeldte og udsatte medarbejdere i at vende tilbage og blive stabile i deres job. Vores sundhedsindsatser har tilbud til til 3 målgrupper:

  • Medarbejdere i fare for at melde sig syge. Med støtte kan vi hjælpe dem på ret kurs og reducere risikoen for en sygemelding.
  • Sygemeldte medarbejdere, hvor der er brug for en indsats for at vende godt tilbage på arbejdspladsen.
  • Sygemeldte medarbejdere, som har mistet tilknytningen til deres arbejdsplads. Her træder jobcentersystemet og andre systemer i kraft, men hvis koordinationen mellem disse er en byrde, kan en indsats reducere perioden væk fra arbejdsmarkedet. 

Vi tilbyder ubesværet håndtering af fortrolige dokumenter og viden, og er vant til at håndtere balancen mellem fortrolighed og åbenhed, der er nødvendig for arbejdsfastholdelse og for tilbagemeldingen til arbejdspladsen. 

Produktion & virksomhed

Incita driver produktionsvirksomheder i København, Herlev og Silkeborg. Kunderne spænder bredt fra lokale SMV’er til store internationale koncerner

Vi har mange ordrer om at montere halvfabrikata og at emballere produkter til detailhandelen. Dernæst sorterer Incita materialer og ressourcer til genbrug i flere industrier. Derved genbruger virksomheder tonsvis af genbrugt plastik, træ og metal, som ellers var gået til spilde.  

Som kunde i Incitas produktionsvirksomhed bidrager du til at realisere verdensmål. Produktionsvirksomhederne er en vigtig del i at realisere det rummelige arbejdsmarked, som Incita arbejder for i alle vores aktiviteter. I produktionsvirksomhederne skaber vi ordinære jobs samt jobs til deltidsansatte, fleksjobbere, unge ansat i fritidsjob mv.

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
(FNs verdensmål 8)

Incitaskolen

Incitaskolen uddanner unge respektfuldt, kærligt og ambitiøst, så du får kompetencer, som kan bruges, når du skal videre ud i livet efter STU.

I København tæt på Ny Ellebjerg Station finder du et unikt tilbud om undervisning for unge med forskellige faglige og sociale vanskeligheder: Incitaskolen

STU = Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, og uddannelsen er et 3-årigt forløb. Det er en blanding af undrvisning, praktisk arbejde og praktik i forskellige virksomheder

Incitaskolen har egen hjemmeside med mere info:

Kilden i Incita

Kilden i Incita er et specialiseret dagtilbud for cirka 30 mennesker med erhvervet hjerneskade. Kilden tilbyder en blanding af træning, kompetenceudvikling, arbejde og social aktiviteter.

De tilknyttede er mennesker i alderen 18 til 67 år, der har en senhjerneskade. Alle deltager alt efter hvor meget eller lidt de kan. Både arbejdsopgaver og sociale aktiviteter er noget, vi planlægger i fællesskab.  

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.at drive en kioskvogn, pleje bier, køkkenopgaver, passe vores gårdhave, værkstedopgaver, lettere vedligeholdelse, håndarbejde og cremeproduktion.

Tilsynsrapport Københavns kommune Kilden Incita.docx

Vi tilbyder daglig træning i Incitas træningssal og holder månedlige husmøder, hvor du selv kan udøve medbestemmelse. 

Kilden er en afdeling i Incita, og det tilknyttede personale har relevant neurologisk erfaring og videreuddannelse.  

Du er velkommen til at ringe for at høre nærmere eller eventuelt aftale et besøg: 

Susanne Galle
Telefon 2780 2117
sga@incita.dk

 

Supervision og undervisning

Incita råder over mange specialister, og løbende laver vi aftaler om at dele erfaring og viden. Eksemplerne kan spændende bredt:

I flere jobcentre har vi lavet undervisningsforløb om effektiv opsøgning af virksomheder for at etablere praktik. 

Vi har faste undervisere på emner på socialrådgiver-uddannelsen 

Vi har faste aftaler om supervision af psykologer og andre specialister.

Endelig giver vi løbende foredrag om emner knyttet til vores forretningsområder. 

Kontakt os for at høre nærmere, hvis det har interesse. 

Evidensbaserede indsatser og nøgletal

Incita deltager gerne i debatten om evidensforskning indenfor beskæftigelses- og socialområdet, og glæder os over de fremskridt, der gøres på området. Selv bidrager vi med brugerevalueringer af alle beskæftigelsesindsatser, løbende deltagelser i forskningssamarbejder og målinger af vores indsatser og metoder.

Alle indsatser hos Incita er forankret i viden om hvad der virker, og det er vores mål at alle Incitas indsatser skal være evidensbaserede. Det kan lyde utopisk, fordi de samme indsatser kan virke forskelligt på forskellige mennesker, og i øvrigt påvirkes af en masse faktorer, vi har svært ved at kontrollere. Når Incita alligevel fastholder målet, hænger det sammen med:

  • Beskæftigelsesindsatser gør en stor forskel for den enkelte, og bør være baseret på mere end gode intentioner.
  • For mange indsatser indenfor beskæftigelses- og socialområdet udføres i blinde eller ’som man plejer’.
  • Der er forskel på gode og dårlige indsatser, både om fagligt indhold, metoder, timing, dokumentation, service og pris.
  • Med nutidig teknologi kan vi håndtere og tydeliggøre langt flere nuancer og data end nogensinde før.
  • Selvom job ikke er en garanti, så kan vi skabe indsatser, som giver mennesker de bedst mulige chancer for at finde job.
  • Det at stræbe efter evidens for indsatsen har forbedret Incitas resultater. Vi oplever, at fagligheden bliver styrket, når vi fastholder målet om evidens for indsatsen.
Incita bruger måleredskabet PIPI på samtlige forløb og indsatser. PIPI er et forskningsbaseret, gennemtestet digitalt redskab, som måler trinvise fremskridt på vejen til job, uddannelse eller raskmelding. PIPI er udviklet på baggrund af fund fra Københavnerundersøgelsen, en forskerundersøgelse som kortlægger effekterne af 14.223 indsatser for 6.048 borgere i forløb hos Incita, samkørt med registerdata fra Danmarks Statistik.

Arbejdsgiveranalysen 2022

Incitas arbejdsgiveranalyse 2022 kaster blandt andet lys over danske arbejdsgiveres holdninger og rummelighed overfor at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Er danske arbejdsgivere rummelige eller ekskluderende? Der er mange myter om arbejdsgivere og udsatte ledige, og dette kaster Incita lys over med Arbejdsgiveranalysen.

Incita offentliggør Arbejdsgiveranalysen en gang om året.
Svarene er hentet fra anonyme arbejdsgivere, som bekræfter at de har kompetence til at ansætte.

Seneste analyse: Arbejdsgiver analysen 2022 er baseret på svar fra 502 arbejdsgivere.

Udvalgte konklusioner

  • Godt halvdelen af de adspurgte arbejdsgivere har eller har indenfor de seneste 12 måneder haft ansatte i fleksjob
  • Kandidatens motivation er den vigtigste faktor, når arbejdsgivere overvejer at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet.
  • Blinde og stærkt synshandicappede er de mest afviste jobsøgere. 71 pct. af arbejdsgiverne takker nej til en jobsamtale med en blind eller stærkt svagtseende jobsøger
  • Top 5 over de mest afviste grupper af jobsøgere i analysen er:
    • Blinde / stærkt svagtseende
    • Mennesker med hygiejneproblemer
    • Kørestolsbrugere/svært fysisk handicap
    • Døve/svært hørehæmmede
    • Angst / psykisk skrøbelig
  • Døve afvises en anelse mindre i 2022 sammenlignet med 2020 og 2021, men ellers bevæger mønstret af afvisninger sig ikke meget.
  • Arbejdsgivere, som har ansatte i fleksjob svarer mere tolerant – særligt hvis jobsøgere har synlige tatoveringer, psykiatriske diagnoser eller er angst/psykisk skrøbelig.
  • Der er potentiale for flere ansættelser i småjob. 62 pct. af arbejdsgiverne kunne forestille sig at ansætte mennesker i småjob, men kun 23 pct. prøvet det.

Det er tilladt at citere fra Incitas Arbejdsgiveranalyse med kildeangivelse.

Kontakt Johannes Bjerrum for yderligere information om arbejdsgiveranalysen

Arbejdsgiver analysen 2022

5 målbare verdensmål

Incita har udvalgt 5 verdensmål, som vi har særligt fokus på. Her er vores mål og aktiviteter for 2022

Overforbrug af klodens ressourcer og social ulighed gør at vi alle skal arbejde og drive virksomhed på en ny måde. Et sundt samfund er nødt til at have en diskussion om andre værdier end dem, som gøres op i penge, og det gælder også erhvervslivet, hvor der er behov for andre mål end økonomisk overskud, hvis vi skal vende udviklingen

Incita har udvalgt 5 verdensmål, som vi har særligt fokus på. Medarbejdere og ledelse har i en fælles workshop for hele Incita opsat konkrete målsætninger. Der er besluttet konkrete aktiviteter for at nå målene, aftalt deadlines og udpeget ansvarlige.

Arbejdsprocessen i sig selv har også været værdifuld og meningsskabende, idet alle har fået mulighed for at formulere og diskutere ønsker og forventninger, og tage et medansvar for at gøre Incita mere bæredygtig.

2022 Verdensmål / Incita-mål Aktiviteter
Mål: At øge sundheden blandt Incitas medarbejdere & brugere Incita inviterer alle medarbejdere, uanset ansættelsesform, til at løbe og deltage i kollektive motionsevents, stiller vores gymnastiksale mv. til rådighed til motion og promoverer mere bevægelse særligt for medarbejdere, der har meget stillesiddende arbejde.
Mål: At øge Incitas brugeres & medarbejderes kompetencer Incita udvikler en årlig samlet kompetenceudviklingsplan for alle forretningsområder i organisationen, og at medarbejder får tilbudt dokumentation for de kompetenceområder, de varetager.
Mål: At Incita er en socialøkonomisk virksomhed, som både skaber økonomisk overskud og arbejder for det rummelige arbejdsmarked. Incita vurderer ved alle rekrutteringer om opgaverne kan løses af medarbejdere på særlige vilkår. Herudover rekrutterer Incita bredt og opfordrer alle uanset køn, alder, etnisk oprindelse osv. til at søge ledige stillinger.
Mål: At Incita arbejder for mindre ulighed på arbejdsmarkedet. Incita gennemfører en kvalitativ undersøgelse om oplevet ulighed, for at give en stemme til de mennesker, Incita er sat i verden for at støtte.
Mål: At Incita prioriterer øget bæredygtighed i forbrug af ressourcer, indkøb og produktion. Incita synliggør status på organisationens håndtering af affald og energiforbrug på intranettet. Incita prioriterer bæredygtighed ved indkøb, og gennemfører årlig undersøgelse af leverandørers og produktionskundernes arbejde med bæredygtighed. Undersøgelsen indgår i vores vurdering af leverandørforholdet.

 

TV2: Sjælden arbejdsgiver beholder blind medarbejder

TV2 bragte denne uge et nyhedsindslag om en kok hos Scandic Hotels, som arbejder selvom han har mistet 95 pct. af synet efter en arbejdsulykke. Sådanne arbejdsgivere er sjældne, og det blev i indslaget illustreret af tal fra Incitas arbejdsgiveranalyse

95% af borgerne tilknyttet Kilden har fået det psykisk bedre

Ny tilfredshedsundersøgelse viser stor tilfredshed blandt borgere tilknyttet Kilden.

Størstedelen er glade for at være hos Kilden, oplever arbejdsglæde, at være til gavn og har fået det fysisk og psykisk bedre efter at være startet hos Kilden.

96% er glade for det sociale sammenhold i Kilden og føler, at de kan dele oplevelser, tanker og udfordringer med hinanden. En borger fortæller, at der bliver taget hånd om én, når man har en dårlig dag, hvilket gør Kilden til et trygt sted at være.

95 % synes, at de har fået det psykisk bedre, og 78 % har fået det fysisk bedre efter at være startet hos Kilden. Borgerne tilknyttet Kilden har stor interesse for fysisk træning, kognitiv træning og de genoptræningsmuligheder der er hos Kilden, hvilket hjælper dem med at håndtere hverdagen.

92% af borgerne tilknyttet Kilden er glade for at komme hos Kilden. De værdsætter, at have noget at stå op til og føler at være til gavn for andre gennem deres arbejdsopgaver. Samtidig giver det varierende arbejde en følelse af ansvar, plads til udvikling, medindflydelse og et fællesskab ud over det sædvanlige.

Undersøgelsen er en ekstern undersøgelse. Kilden foretager en tilfredsundersøgelse ca. hvert tredje år for imødekomme medarbejdernes ønsker og behov bedst muligt. 

Effektmålinger med deltagere i mestringsaktiviteter

Større lyst til at være sammen med andre, øget motivation, mere trivsel i hverdagen og større åbenhed om egne udfordringer. Gevinsterne ved at deltage i mestringsgrupper er mange - og er nu blevet målt hos Incita.

Større lyst til at være sammen med andre, øget motivation, mere trivsel i hverdagen og større åbenhed om egne udfordringer. Gevinsterne ved at deltage i mestringsgrupper er mange - og er nu blevet målt hos Incita.

Knap 50 deltagere har givet detaljerede svar om effekterne af at deltage i Incitas smertehåndterings- og mestringsaktiviteter. Siden 2016 har Incitas psykologer afprøvet forskellige metoder til at måle effekter, og flere deltagere giver udtryk for, at målingerne i sig selv opleves som noget positivt. Her er et udpluk af de øvrige gevinster. 

Målingerne er et led i Incitas strategiske mål om at arbejde evidensbaseret. Der er målt på aktiviteter med mestring og smertehåndtering, som foregår i hold hos Incita på faste ugentlige tidspunkter. Deltagere med smerter eller psykiske vanskeligheder får undervisning og træning i at håndtere vanskeligheder og symptomer, så de fylder mindre i hverdagen. Formålet er blandt andet, at de indlagte øvelser og redskaber kan bruges direkte i arbejdssituationer (og hjemme).

Målinger af outcome fra indsatser med træning og fysioterapi

Bedre håndtering og øget viden om symptomer samt mere energi og overskud er typiske effekter af at deltage i aktiviteter med Incitas fysioterapeuter, uanset om man har deltaget få eller mange gange.

Bedre håndtering og øget viden om symptomer samt mere energi og overskud er typiske effekter af at deltage i aktiviteter med Incitas fysioterapeuter, uanset om man har deltaget få eller mange gange. 

Som led i et strategisk mål om at levere evidensstøttede indsatser har Incita i fjerde kvartal 2018 evalueret effekter af aktiviteter med fysioterapeuter hos Incita. Dette omfatter både en række specialiserede træningshold og individuel rådgivning med fysioterapeuter om håndtering af fysiske udfordringer og symptomer.

Deltagerne har anonymt svaret spørgeskemaer med udsagn, hvor de kunne være helt enige, enige, hverken enige/uenige, uenige eller helt uenige. Det har givet følgende resultater:

- 93 pct. har fået mere viden om deres fysiske udfordringer.
- 91 pct. oplever, at de har fået redskaber de kan bruge i deres hverdag.
- 79 pct. har fået mere energi og overskud i hverdagen.
- 71 pct. er blevet bedre til at acceptere deres fysiske situation.
- 63 pct. er blevet mere aktive i deres dagligdag.
- 61 pct. oplever, at deres fysiske symptomer er blevet mere håndterbare.

Træningsdeltagerne er voksne i alle aldersgrupper med et lille flertal kvinder (54 pct.). Svarene viser i øvrigt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antal træninger, og graden af hvor positivt/neutralt/negativt, de enkelte deltagere har svaret til de forskellige udsagn.

Incita har før lavet tilsvarende målinger med deltagere i mestringshold og aktiviteter med psykologer. Arbejdet med målinger af udvalgte aktiviteter fortsætter i 2019.

Danmarks hidtil største undersøgelse af indsatser for udsatte ledige - Københavnerundersøgelsen

Incita har sammen med eksterne forskere fra Københavns Professionshøjskole undersøgt effekterne af 14.223 gennemførte beskæftigelsesforløb for i alt 6.048 ledige. Hent et resumé her (12 sider).

Incita har sammen med eksterne forskere fra Københavns Professionshøjskole lavet Danmarks hidtil største effektanalyse om beskæftigelsesindsatser med fokus på udsatte ledige. Hent et resumé af undersøgelsen her (12 sider).

Undersøgelsen har et stykke tid været undervejs og er hos Incita blevet kendt som "Københavnerundersøgelsen"; fordi borgerne i undersøgelsen stort set alle er fra København. I betragtning af, at der laves indsatser for borgere med lignende udfordringer og karakteristika over hele landet, kan undersøgelsen være interessant for en bredere kreds.

Københavnerundersøgelsen omfatter 14.223 gennemførte beskæftigelsesforløb for i alt 6.048 udsatte ledige og sygemeldte i forløb hos Incita, og er dermed den hidtil største effektanalyse med fokus på indsatser for udsatte ledige.

Københavner undersøgelsen Resultaterne af 14223 beskæftigelsesrettede forløb for udsatte ledige

 

Right Menu Icon