I dag havde vi inviteret til valgmøde i vores afdeling Incita Aarhus i anledning af kommunalvalget 2025 hashtag#KV25. Der var flot fremmøde fra de unge fra vores beskæftigelsesforløb, der gennemføres i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune.
De unge var medarrangører af valgmødet og efter direktør Christina Grøntveds velkomst og en selvpræsentation, forløb valgmødet ved at de unge stillede politikerne de spørgsmål, de havde forberedt på forhånd.
Vi kom vidt omkring:
Det frie, kreative miljø på Godsbanen, ressourcer i folkeskolen til børn med særlige behov, at det nærmest er umuligt at få en servicehund, følelsen af umyndiggørelse når man taler med kommunen, udskrivning fra psykiatrien, lang ventetid på udredning, at det er utrygt at være queerperson i Aarhus, at det er utrygt at køre offentlig transport i Aarhus og at billetpriserne er for høje
…. og meget mere
Der var stort engagement både fra politikerne viceborgmester Eva Borchorst Mejnertz (Socialdemokratiet) og Mathilde Hjort Bressum (Venstre, Danmarks Liberale Parti) og fra de unges side.
I fonden Incita prioriterer vi at invitere til valgmøder af to grunde:
#1 For at give en stemme i den politiske debat til målgrupper, der normalt ikke har nogen stor stemme.
#2 For at sætte trivsel og vilkår for mennesker med særlige behov på politikernes dagsorden.
Det lykkedes i dag 🙏

Temaaften: sanser, sult og spisning med Kia Ehlers 22/10
Så er tiden kommet til næste temaaften i Herlev. Vi er glade for at kunne invitere jer til en aften, hvor vi denne gang sætter fokus på sanser, sult og spisning. Specialiseret ergoterapeut og familieterapeut Kia Ehlers vil give en introduktion til vores sanser og fortælle om, hvordan sansebearbejdning kan påvirke blandt andet




