Fonden Incita arbejder for formålet at fastholde og inkludere mennesker på arbejdsmarkedet og derfor hjælper vi også her med at sprede budskabet fra Høreforeningen om dette spændende tilbud til mennesker, der oplever udfordringer med hørelsen – støttet af Velliv Foreningen.
Læs mere nedenfor:
Er du erhvervsaktiv og har du oplevet udfordringer med hørelsen?
Så vær med i Høreforeningens peer-to-peer-forløb for erhvervsaktive med høreproblematikker, som vi lige nu søger gruppemedlemmer til. I forløbet bliver du en del af en mindre gruppe, som mødes fysisk og/eller virtuelt for at dele erfaringer, oplevelser, søge støtte og sparre med hinanden i forhold til høreudfordringer. Deltagelse i forløbet er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Høreforeningen for at være med.
Ordningen er en del af projektet ’Ingen skal stå alene’, som er støttet af Velliv Foreningen, og har til formål at skabe et bedre arbejdsmiljø for erhvervsaktive med hørenedsættelse og andre høreudfordringer og øresygdomme. Læs mere og tilmeld dig senest d. 22. februar her.

Temaaften: sanser, sult og spisning med Kia Ehlers 22/10
Så er tiden kommet til næste temaaften i Herlev. Vi er glade for at kunne invitere jer til en aften, hvor vi denne gang sætter fokus på sanser, sult og spisning. Specialiseret ergoterapeut og familieterapeut Kia Ehlers vil give en introduktion til vores sanser og fortælle om, hvordan sansebearbejdning kan påvirke blandt andet




