Som vores nye receptionist bliver du det første møde for vores gæster og borgere. Du træder ind i en alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med vores nuværende receptionist om at skabe en behagelig og positiv modtagelse for alle – uanset hvor travlt vi har ved telefonerne og skærmen.
Dine arbejdsopgaver
- Personlig og telefonisk betjening af kunder og borgere med en hjælpsom og imødekommende indstilling.
- Oprettelse af sager og faktureringsgrundlag i vores sagshåndteringssystemer (bl.a. People Trust)
- Datatræk fra forskellige systemer til Excel (f.eks. til kvalitetssikring) samt håndtering af henvendelser i Outlook.
- Ansvar for ændring af fakturering for ophørte forløb hver måned.
- Indkøb af kontorartikler, kontakt til leverandører og sikring af, at fællesarealerne altid fremstår præsentable.
Hvem er du?
- Du er struktureret, bevarer overblikket og kan prioritere dine opgaver, selvom du bliver forstyrret i en travl hverdag.
- Du er god til IT, fortrolig med Microsoft Office (især Excel) og lærer hurtigt nye fagsystemer at kende.
- Du er hjælpsom, møder verden med god energi og bidrager til den gode stemning i huset.
- Selvstændig: Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs.
Hvad kan vi tilbyde?
Incita er en arbejdsplads med et meningsfuldt formål og en uformel omgangstone. Vi sikrer grundig oplæring og løbende sparring med din makker i receptionen i en afvekslende hverdag, hvor din indsats gør en direkte forskel for husets drift.
Vi har betalt frokostpause, røgfri arbejdstid og en personaleforening med gode arrangementer.
Det praktiske
Arbejdstid: Udgangspunktet er 37 timer om ugen, men timetallet kan forhandles. Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. juli 2026. Send ansøgning og CV til soegjob@incita.dk senest d. 20. maj 2026 kl. 12. Skriv ”Receptionist” i emnefeltet. Spørgsmål kan rettes til områdechef Jette Topp på tlf. 27 80 42 45.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Om Fonden Incita
Incita er en erhvervsdrivende fond der arbejder for formålet at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Fonden Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med særlige behov med at udvikle og vedligeholde kompetencer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, som del af fællesskabet. Som erhvervsdrivende fond er Incita forpligtet til at geninvestere et eventuelt overskud i fondens formål.
Samlet er vi godt 150 medarbejdere i vores afdelinger i København, Herlev, Aarhus og Nordsjælland. Vores indsatser og tilbud er bl.a. aktiv beskæftigelsesindsats, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), beskyttet beskæftigelse jf. SEL §103 og aktivitetstilbud jf. SEL §104 samt rådgivning indenfor autisme.

