Så er vi i gang 💪 🎂
Kilden i Incita er tilbage fra sommerferie og aktivitetsniveauet er allerede højt. Udover de faste arbejdsopgaver bød opstarten nemlig både på en fødselsdagsfejring (tillykke) og hård træning.
Kilden i Incita er et aktivitets- og samværstilbud (SEL §104) for voksne med hjerneskade. Kildens frivillige (brugerne) har alle en erhvervet hjerneskade og er på førtidspension. Kilden drives efter principperne i fountainhouse-modellen og hviler på værdierne: tryghed, fællesskab, arbejdsidentitet og udvikling.
🧠 Mennesker med erhvervet hjerneskade oplever ofte:
* Problemer med at kommunikere, fx med at tale eller skrive. Nogle får også svært ved at læse eller ved at forstå, hvad andre fortæller dem.
* Fysiske problemer, fx med at holde balancen, bevæge arme og ben og koordinere kroppens bevægelser.
* Mentale forstyrrelser i form af ændrede måder at tænke, føle og reagere på. Personligheden kan ændre sig, og personen kan have svært ved at aflæse andre menneskers sociale signaler. Koncentration, overblik og energiniveau kan også blive påvirket.
🌻HUSK: Ikke alle handicap er synlige.
(for mere info, se Sundhedsstyrelsens hjemmeside)
I fonden er Kilden kolleger med AVA på Center for Autisme. AVA er ligeledes et aktivitets- og samværstilbud (SEL §104) & tilbud om beskyttet beskæftigelse (SEL §103) for voksne med autisme og en førtidspension.
Fonden Incita arbejder for at flere får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab. Det gør vi til dagligt i vores forskellige tilbud – og ved at udbrede viden. Fordi viden fremmer forståelsen.

Gode naboer er guld værd
.. og ekstra meget værd, når man også kan mødes om et interessant fagligt emne som ”autisme og arbejdsfællesskaber”. Det kunne vi i Incita Aarhus, da vi for nylig havde fint besøg fra Sverige af @Jenny Sandströ, @Fredrik Lönnebrink og @Nicklas Milton fra Umeå Kommun, der arbejder i beskæftigelsestilbuddet Arosfilm



