Ungeforløb med uddannelsesrettede aktiviteter
Job- og Uddannelseslinjen

Start på Job- og Uddannelseslinjen
Du starter med at møde din konsulent hos Incita. Her laver I en individuel plan, hvor I sammen finder frem til dit mål med forløbet og hvilke aktiviteter, du er motiveret for at deltage i.

Din kontaktperson
Konsulenten er din faste kontaktperson hos Incita, som støtter dig hele vejen, til du starter i uddannelse eller job. I har løbende samtaler om, hvordan det går. Her følger I op og sætter nye delmål, så du bliver opmærksom på at fejre de mange små og store sejre på din vej mod uddannelse eller job.

Eksempler på aktiviteter
Du møder til uddannelsesrettede aktiviteter op til 20 timer om ugen ud fra den aftale, du laver med din konsulent hos Incita. Du kan forvente stor variation i aktiviteterne og spændende besøg fra og på uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår i et studielignende miljø, hvor du træner og bliver bevidst om dine kompetencer, og hvad der motiverer dig. 

  • JUP-klub (Job, Uddannelse og Praktik)
    JUP-klubben er et kerneelement i dit forløb, som forbereder dig på uddannelse og job. Vi undersøger forskellige brancher for at finde dit match, ser på hvad arbejdsgivere forventer, og hvilke uddannelser et konkret job kræver. Du træner studiekompetencer, og vi ser på, hvad der skal til for at starte uddannelse, fx formelle adgangskrav, brug af e-boks osv. Det er også her, du arbejder med CV og ansøgning. Du har typisk JUP-aktiviteter flere gange om ugen.

  • Mestring af udfordringer
    Ungegruppen er oplæg og åbne gruppesamtaler fx om motivation, pres/forventninger, selvværd, søvn, grænser, døgnrytme, økonomi, venner, kærester, forældre samt at flytte hjemmefra og klare et voksenliv. Du er selv med til at bestemme temaerne.

    For unge med stress, angst eller depressive symptomer har vi en psykoedukativ aktivitet, hvor du får værktøjer til at mestre udfordringer i dit liv.

  • Sundhed og træning
    Du får undervisning om motion, kost- og drikkevaner, indkøb mv. og har mulighed for at deltage i træning. Det øger din fysik, dit selvværd og dine muligheder for at komme godt i gang med uddannelse og job.

  • Praktik på uddannelsesinstitutioner
    Vi søger sammen efter det gode match med uddannelsessteder, hvor du kan komme på besøg og i praktik. Det øger dit kendskab til, hvad forskellige uddannelser kan tilbyde.

  • Praktik i virksomheder
    Praktik øger dit kendskab til brancher og styrker dit uddannelsesvalg samt dine jobmuligheder. Du kan også bruge en praktik til at træne stabilt fremmøde, tempo, konkrete opgaver, hvordan du fungerer socialt mv. Det giver en ballast, som du kan tage med dig uanset, om du starter i uddannelse eller i et job.

One-page til print

Kontakt os

Jette Topp, områdechef

Telefon: +45 2780 4245

Email: jto@incita.dk

Kontakt os

Louise K Matzen, daglig leder

Telefon: 2780 6817

Email: lkj@incita.dk