Forestil dig altid at være blandt mennesker, der taler et sprog, du ikke forstår.

Anstrengende, frustrerende, stressende, ikke sandt?!
Forvirringen, usikkerheden og kampen for selv at blive forstået er virkelighed for mange neurodivergente mennesker.

… og lige for at få begreberne på plads:
🟠 NEURODIVERSITET: En samlet betegnelse for den naturlige variation af hvordan menneskers hjerner fungerer. Det handler ikke om “bedre” eller “dårligere”, men om forskellighed.

🟠 NEUROTYPISK: Personer, der fungerer på måder, som flertallet gør, og som mange strukturer i samfundet er bygget op omkring.

🟠 NEURODIVERGENT: Personer, hvis hjerne arbejder anderledes end gennemsnittet – fx mennesker med autisme, ADHD, dysleksi (ordblindhed), Tourettes syndrom eller blandede profiler.

Begreberne giver os et fælles sprog, så vi kan tale om trivsel, læring, støtte og rettigheder uden at reducere mennesker til diagnoser alene.

NEURODIVERSITET som begreb vinder indpas. Forståelse og accept af begrebet vokser, men der er stadig udfordringer.

Vi oplever stadig at:
* En del institutioner, skoler og organisationer tænker fortsat i “normalitet” og “afvigelse”. Og ser de neurologiske forskelle som problemer.
* Fagprofessionelle kan mangle tid, viden og redskaber til at skabe reel inklusion.
* Forældre og andre pårørende kan opleve, at talen om “styrker” nogle gange kan skygge for barnets reelle vanskeligheder.

Diagnoser er stadig hovedvejen til hjælp og støtte.
Ingen vinder noget ved at begrebet neurodiversitet anvendes som identitetspolitik og/eller kommer til at stå i modsætning til en klassisk medicinsk forståelse. Det er nødvendigt at vi finder en vej, hvor forståelserne samles med faglighed, systematik, realistiske rammer og støtte, der faktisk hjælper mennesker i hverdagen.

Områdechef i fonden Incita Center for Autisme, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi Susanne Rysbjerg har netop skrevet en artikel om neurodiversitet (link i kommentarspor).

💡 I fonden arbejder vi for at mennesker får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab. I Center for Autisme er vi specialiserede i indsatser for autistiske mennesker. I Incita ser vi ligeledes mange neurodivergente mennesker- fx på vores stu Incita Sydhavn, hvor en stor del af elever har autisme, ADHD m.m.

Vi arbejder MED målgruppen i vores forskellige tilbud og vi arbejder FOR målgruppen ved at udbrede viden og herigennem fremme forståelse og tolerance. Fordi viden fremmer forståelse.

Følg mere med på vores LinkedIn

LinkedIn

🌞 Kig forbi og få en snak om stu

stu Incita Sydhavn og områdechef Anja Clausen er på #specialkompasset sammen med kollegerne fra stu Center for Autisme ved områdechef Kathrine Egelund Christensen og daglig leder Martin Bach Holst. Find os:onsdag d. 16/9 og torsdag d. 17/9. I dag til kl. 20 & i morgen til kl. 14.00 Vi glæder

Læs Mere »
LinkedIn

60 år i velfærdens tjeneste

60 år i velfærdens tjeneste – fra optræningsinstitut ved Rigshospitalet i 1966 til Revacenter i 1980s – til selvstændig erhvervsdrivende fond i 00s – til dét Incita vi kender i dag med Center for Autisme, stu, beskæftigelses- og sociale indsatser. I dag er en festdag. Medarbejderne har valgt – og

Læs Mere »
Nyheder

Åbent hus på stu’ens dag den 1. oktober 2026

Torsdag den 1. oktober 2026 kl. 14.00–18.00 inviterer Incita – Center for Autisme til åbent hus på vores fire STU-tilbud. Åbent hus er for dig, der er nysgerrig på vores stu’er – hvad enten du er kommende elev, forælder, pårørende eller fagperson. Her får du mulighed for at opleve hverdagen

Læs Mere »
LinkedIn

🎶 Sang gør godt

Fællesskab og følelser er i centrum, når den nye sanggruppe i Kilden to gange om ugen mødes over sangbogen. I Kildens sanggrupper arbejdes der blandt andet med stemmeopvarmning og alle kan deltage uanset funktionsniveau. Kildens musikpædagog skaber med nærvær og engagement et trygt og inkluderende rum, hvor alle får mulighed

Læs Mere »