Et års jubilæum i Herlev

Nu er det et år siden, at Incita åbnede Incita ny afdeling i Herlev.

Incitas afdeling i Herlev har været åben, mens store dele af samfundet lukkede ned for at dæmme op på Coronasmitten. Vi har blandt andet pakket håndsprit for apotekerforeningen, men den største opgave er - ligesom da afdelingen startede - klargøringen af spoler til den europæiske produktion af lysledere til internet og datatrafik. Dette sparer plastik og penge for hver spole, der kan genbruges.

Øvrige Nyheder

Lærer eller pædagog til Incitaskolen

Vil du være med til at udvikle vores STU skole i et stærkt tværfagligt samarbejde med bl.a. pædagoger, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter, fysioterapeut og psykolog?

Incitaskolen er en skole, som er kærlig, ambitiøs og realistisk i sin understøttelse af at uddanne og støtte elever frem til at opnå beskæftigelse i voksenlivet. Skolens målgruppe er elever, der typisk har udviklingsforstyrrelser (autisme og ADHD), generelle indlæringsvanskeligheder, fysiske handicaps eller psykiske udfordringer. Incitaskolen startede sommeren 2019.

Vi søger en lærer eller pædagog som er:
- Fleksibel og initiativrig
- Kreativ
- Gerne med erfaring fra STU området
- Gerne med erfaring med virksomhedssamarbejde
- Gerne med erfaring med at arbejde med unge fra specialskoleområdet

Opgaver
- Tilrettelægge det faglige daglige indhold i skolehverdagen
- Undervise i dansk og matematik
- Evt undervise i naturfag, musik eller billedkunst
- Kontaktlærer funktion for elever
- Støtte elever i praktik ude på arbejdspladser
- Støtte elever omkring ADL
- Udarbejde og følge op på undervisningsplaner
- Samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere, kommuner og forældre.

I Incita har vi et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Vi har personaleforening, sociale arrangementer og frokostordning. Vi arbejder for det rummelige arbejdsmarkedet med plads til alle.
www.incita.dk
www.incitaskolen.dk
www.facebook.dk/incitaskolen

Vilkår og ansøgning
- Stillingen er på 30 eller 37 timer
- Arbejdssted: Incitas afdeling i Hovedstaden (Haydnsvej 2)
- Tiltrædelse pr. 1. august 2019.
- Vi holder løbende samtaler.
- Ansøgningsfrist er fredag d. 12. juni 2020 klokken 12.00.
- Ansøgning sendes til soegjob@incita.dk
- Mærk venligst din ansøgning lærer/pædagog til STU
- Spørgsmål kan rettes til skoleleder Anja Clausen 4189 5341 eller skoleleder Kathrine Christensen 4189 5353

Et års jubilæum i Herlev

Nu er det et år siden, at Incita åbnede Incita ny afdeling i Herlev.

Incitas afdeling i Herlev har været åben, mens store dele af samfundet lukkede ned for at dæmme op på Coronasmitten. Vi har blandt andet pakket håndsprit for apotekerforeningen, men den største opgave er - ligesom da afdelingen startede - klargøringen af spoler til den europæiske produktion af lysledere til internet og datatrafik. Dette sparer plastik og penge for hver spole, der kan genbruges.

Incitas bier permanent tilbage

I starten af maj flyttede Incitas bifamilier ind i nye permanente stader på Ellebro.

Incitas bier har overvintret i Tappernøje, fordi der var frygt for, at de ville søge tilbage til vores gamle domicil i Valby efter flytningen i 2019. Stemningen var god, da bierne i sidste uge rykkede fra en midlertidig flyttekasse ind i permanente stader på Ellebro.


 

Incita genåbner beskæftigelsestilbud med bl.a. digital undervisning

Mestring med psykolog, jobsøgning, fysisk træning med personligt træningsprogram. Nu genåbner vi beskæftigelsesindsatserne, og mulighederne er mange.

Incita tilbyder:
- online jobsøgning med virksomhedskonsulent
- online mestringsgruppe med psykolog, hvor I taler om, hvordan du kan håndtere udfordringer, som står i vejen for at komme i arbejde eller uddannelse
- online fysisk træning, hvor en fysioterapeut giver dig et personligt træningsprogram og guider dig til at træne
- online støtte til at søge bolig, enkeltydelser mv

Samtidigt forsætter vi med telefoniske eller online samtaler med den enkelte ledige/sygemeldte og konsulenten fra Incita.

Vi håber, at der snart bliver mulighed for at åbne mere op med fysiske møder – selvfølgelig under myndighedernes sikkerhedsretningslinjer

Kontakt din konsulent i Incita eller ring til os på 3524 8888, hvis du vil deltage i noget af det.

Trodser corona og starter i fleksjob

Midt i coronatiden blev der landet en aftale om et nyt fleksjob. Louise Sørensen startede i slutningen af marts som serviceassistent i fleksjob hos malerfirmaet Beck og Jørgensen i Søborg.

Louise Sørensen har bevilget fleksjob på 3 timer/uge, fordi hun i 2006 fik ødelagt skulderen i en arbejdsulykke. Det er stærkt begrænset hvad hun kan med højre arm. Fx kan hun ikke holde en telefon, og smerterne er kroniske.

Louise er uddannet pædagog, og har længe kæmpet for at finde tilbage til arbejdslivet. På et tidspunkt passede hun telefonen for en selvstændig erhvervsdrivende, men opgaverne stoppede igen, så hun igen stod uden job. Det er svært at finde jobs 3 timer/ugen, og de seneste 4 år har hun været uden arbejde.

For et par måneder siden startede Louise hos Incita for at afsøge helt nye jobmuligheder. Louise har blandt andet haft flere afklarende samtaler om jobs hun kunne søge, og jobs hun ikke skulle søge, og det mundede ud i, at Incita fandt en praktik hos Beck & Jørgensen i Søborg. Her har Louise lavet let rengøring og service i to måneder, og det er gået godt. I slutningen af sidste uge var der stor forvirring omkring hendes forløb, da myndighederne suspenderede alle beskæftigelsesindsatser, men Louise mødte alligevel på arbejde torsdag. Nu er forvirringen slut, da Beck & Jørgensen har tilbudt job.

-Hver gang jeg har fået ny sagsbehandler hos kommunen har de på et tidspunkt anbefalet, at jeg søgte om førtidspension, fordi det er så svært at finde jobs 3 timer/uge. Hver eneste gang er jeg blevet ked af det, for jeg synes slet ikke jeg er færdig på arbejdsmarkedet. Det er enormt værdifuldt for mig som menneske at kunne komme ud blandt andre mennesker, fortæller Louise Sørensen.

Malervirksomheden Beck & Jørgensen har omkring 90 ansatte med hovedsæde i Søborg.

Incitaskolen i Zoo

Er det ok at have dyr i fangenskab? Hvordan behandler vi dyr i Danmark? Incitaskolen har været i Zoologisk Have på Frederiksberg og oplevet en masse.

Hvordan behandler vi vores høns, kvæg, grise og øvrige husdyr? Incitaskolen var denne uge i Zoologisk Have i København, hvilket gav anledning til mange spændende samtaler og reflektioner - også om biodiversitet, klimaforandringer, truede dyrearter og krybskytteri - også i Danmark, hvor vi de seneste par år er begyndt at skyde vilde ulve.

Der blev også tid til en snak om at dyresex er blevet forbudt for nyligt - men det er stadig lovligt at inseminere grise

 

TV2: Sjælden arbejdsgiver beholder blind medarbejder

TV2 bragte denne uge et nyhedsindslag om en kok hos Scandic Hotels, som arbejder selvom han har mistet 95 pct. af synet efter en arbejdsulykke. Sådanne arbejdsgivere er sjældne, og det blev i indslaget illustreret af tal fra Incitas arbejdsgiveranalyse

Småjobs - er tilbage næste uge

Incita har fået ny hjemmeside, og er i færd med at genetablere småjobportalen. Fra næste uge kan du igen finde jobs til mennesker med begrænset arbejdsevne, fx fleksjob.

Småjobportalen hos Incita viser jobs til mennesker med begrænset arbejdsevne, fx fleksjob.  

Hvem kender du, som mangler et fleksjob? Hvem kender du, som har opgaver der kunne passe til et fleksjob?

Gratis for virksomheder at annoncere

Incita lancerede småjobportalen efter at vi selv forgæves havde rekrutteret efter fleksjobbere. På rekrutteringsmarkedet er der ikke nogen portaler, hvor man som virksomhed kan udbyde jobs og finde mennesker til fleksjob. Men der er masser af ledige fleksjobbere - og masser af virksomheder, der gerne vil åbne dørene for mennesker med begrænset arbejdsevne.

Det er gratis at indrykke jobannoncer på småjobportalen. Kontakt rteam@hvis du ønsker at indrykke en jobannonce.

Incita sponsor i BK Frem

Café Incita har forlænget sponsoratet af arbejderklubben med de stærke værdier. BK Frem er en god medspiller i indsatsen for det lokale rummelige arbejdsmarked i Valby.

Café Incita forlænger sponsorat af arbejderklubben med de stærke værdier. 

Boldklubben FREM er en af de mest betydningsfulde fodboldklubber i Danmark. FREM har vundet adskillige Danmarksmesterskaber, Pokalmesterskaber og et utal af sølv- og bronzemedaljer, senest i 1991. På banen arbejder alle stenhårdt, og uanset modstander tror vi altid på muligheden for sejr.

Den traditionsrige arbejdsklub har også stærke værdier udenfor banen. Gennem længere tid har FREM været en god vært for mennesker i praktik, som har brug for at udvikle sig tilknyttet en arbejdsplads. Derfor har Café Incita forlænget sponsoratet med Boldklubben FREM.

Left Menu Icon