Det var første gang, jeg tog en eksamen, og første gang, jeg troede på, jeg kunne.

🌻 ”Det var første gang, jeg tog en eksamen, og første gang, jeg troede på, jeg kunne. Hvis det ikke var sket, havde jeg ikke været, hvor jeg er nu” siger @Frida Jensen, tidligere elev på Incitaskolen (stu) i Sydhavnen.

Fridas vej gennem systemet har været lang og snørklet. Frida blev tidligt diagnosticeret med både ADHD og autisme. Alligevel startede hun i det almene skolesystem:
🌻 ”Jeg gik i 0. klasse i folkeskolen i et halvt år, men jeg kunne ikke sidde stille og jeg kunne ikke overskue, at der var så mange mennesker. Det fuckede totalt med min ADHD”.

Herefter kom Frida til en anden folkeskole, siden en specialskole og som 15årig startede Frida på efterskole. Der manglede fokus på faglighed:
🌻 ”Det gik bare nedad. Når jeg havde fået at vide, at jeg ikke kunne, så gad jeg heller ikke, hverken tænke over det eller bruge tid på det”

Frida startede på Incitaskolen umiddelbart efter efterskolen. Det var hun ikke specielt tilfreds med, det sociale fungerede ikke og Frida holdt sig meget for sig selv. Langsomt tøede hun dog op og det lykkedes fx også for Frida at komme i en længere praktik i en børnehave. Det, der gjorde forskellen, var personalet. Det gjaldt helt fra starten.
🌻 ”Lærerne troede på mig. Det var det første sted, jeg oplevede det. At de troede på, at jeg kunne klare det og tage en eksamen, gjorde forskellen”.

Da hun havde et år tilbage af sin stu, tog Frida en beslutning:
🌻 “Nu gør jeg det!”, tænkte jeg. Og fordi jeg havde så megen støtte fra skolens medarbejdere, kunne jeg. Jeg troede egentlig ikke på, at det ville lykkes, da jeg gik i gang. Heller ikke ugen før, dagen før, eller timerne op til eksamen. Først bagefter stod det klart”.

Det lykkedes Frida at færdiggøre sin afgangsprøve. Det var et stor skel i hendes liv. Hun startede derefter på FGU, hvor hun tog en 10.-klasseseksamen. Det har været en stor faglig og personlig sejr:
🌻 ”Jeg skjuler mig ikke så meget mere. Jeg har skiftet lidt ud i garderoben og gemmer mig ikke længere bag pandehåret. Jeg kan også sige ting i timerne nu. Engang sagde jeg altid bare “det ved jeg ikke”, selvom jeg godt vidste det. Nu tør jeg!”

Frida er begyndt på uddannelsen som pædagogisk assistent på Københavns Professionshøjskole og har allerede sikret sig en elevplads. Hun ser stadig flere af sine gamle klassekammerater fra Incitaskolen. Og når hun tænker tilbage på skolen nu, er hun ikke i tvivl om, at den satte et markant mærke i hendes liv.

Vi møder mange unge med historier sammenlignelige med Fridas.
Derfor er der brug for en ungdomsuddannelse på særlige vilkår.
Unge mennesker med særlige behov er tit senmodne og har brug for mere tid.

Følg mere med på vores LinkedIn

LinkedIn

Vi bakker op om Flexuddannelsen

Hvorfor?Fordi uddannelse og formelle kompetencer er nøglen til en varig plads på arbejdsmarkedet. Glad Fonden har i flere år kæmpet for at få den erhvervsrettede flexuddannelse for tidligere stu-elever på finansloven, så den kan gå fra at være et forsøg tre steder i landet til at blive et permanent tilbud på

Læs Mere »
LinkedIn

AUTISME og ANGST

Der kan være stort symptomoverlap mellem autisme og angst. Autistiske mennesker oplever i højere grad end neurotypiske at blive utrygge, ængstelige og mange udvikler desværre decideret angst. Oplæg med Christina Sommer, psykologisk konsulent og sociolog med mange års erfaring med autistiske børn, unge og voksne, deres pårørende og fagfolk omkring.

Læs Mere »
LinkedIn

Arbejdspladsinklusion, autisme, køn

Arbejdspladsinklusion, autisme, køn – fonden Incita og Center for Autisme er en del af forskningsprojektet ”arbejdsinklusion af unge voksne på autisme spektret” I dag holdt vi kick-off i Incita København (og online) med besøg af forskerne bag, Mikkel Bo Madsen og Monrad, Merete fra The Department of Sociology and Social Work

Læs Mere »
LinkedIn

SUMH & Incita

stu Incita Sydhavn har haft besøg af SUMH – en rigtig god oplevelse! SUMH var forbi vores stu til dialogmøde for at styrke de unges stemme og sikre reel inddragelse og medindflydelse i deres stu-forløb. SUMH rejser rundt til stu’er i hele landet for at tale direkte med eleverne om

Læs Mere »