”Hvordan skal jeg forholde mig til mit barn, der nu i snart et år havde været skolevægrende og med angstsymptomer”
.. var to spørgsmål fra salen i går, da vi afholdt åbent tema-arrangement i fonden Incita og denne gang havde inviteret fremragende Dea Franck (klinisk psykolog med ekspertise i højt begavede børn, unge og voksne) til netop at tale om: Høj begavelse og neurodivergens.
Igen kunne vi melde om fuldt hus og lyttende, intens stemning.
Dea Franck leverede et yderst interessant oplæg, med mange vigtige pointer og opmærksomheder. Emnet var dobbelt exceptionaliteten autisme og høj begavelse. Dea satte blandt andet ord på begrebet POTENTIALEDVALE (når evner ikke får lov at udfolde sig, og potentialet forbliver uforløst) og gjorde os samtidig klogere på begrebet BOREOUT.
I går var en Center for Autisme friendly take-over. I fonden Incita møder vi ofte neurodivergente elever og borgere og derfor giver det mening at holde et autismefagligt oplæg
👏 STOR tak til eminente Dea Franck som kvalificeret, relevant og morsomt gjorde os klogere på høj begavelse og neurodivergens.
👏 STOR tak til jer, der deltog. Tak for aktiv lytning og gode spørgsmål.
Hold øje med vores hjemmeside for kommende tema-arrangementer eller endnu bedre: Tilmeld dig Center for Autismes nyhedsbrev (også via hjemmesiden). Link i kommentarspor.
💡I fonden Incita & Center for Autisme arbejder vi for at flere får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab.
Vi arbejder MED målgruppen i vores forskellige tilbud og vi arbejder FOR målgruppen ved at udbrede viden og herigennem fremme forståelse og tolerance. Fordi viden fremmer forståelse!




