Fonden Incita har siden etableringen for mere end 60 år siden haft et stærkt samarbejde med Københavns Kommune.
Samarbejdet har gennem årene antaget mange former. Det har i perioder været tæt, i andre perioder mere sporadisk. Fonden har haft driftsoverenskomst (det er 21 år siden). Vi har haft en klassisk bestiller-udfører-relation og vi har arbejdet i partnerskab. Vi har samarbejder i rammen af beskæftigelseslovgivningen og skiftende ministers fokusområder – flere skal med, alle skal med, væk med bøvlet m.m.
Forandringens vinde blæser på beskæftigelsesområdet i disse år. Både kommuner og vi, de ikke-offentlige aktører, arbejder i rammen af den store beskæftigelsesreform, der bl.a. betyder forenklede regler, mere plads til fagligt skøn – og en 3 milliarder stor besparelse.
Forandringer er godt. Forandringer er også udfordrende. I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i København har man valgt at fastholde partnerskabstilgangen til leverandørerne. Det giver så god mening. Det betyder, at vi i fællesskab kan arbejde for en vis kontinuitet i indsatsen for de mest udfordrede og sårbare ledige.
Partnerskabet udmønter sig på flere måder, i flere relationer, på flere niveauer.
Et konkret eksempel på partnerskabstilgangen er fx, hvordan fonden Incita og Københavns Kommune samarbejder om at skabe den bedste progression for borgere med komplekse sygedagpenge forløb: En dag om ugen flytter Incitas områdechef Jette Topp sin kontorplads til jobcenter København, CBE (Center for Beskæftigelse og Erhverv). Formålet er, at kunne sparre om nuværende og kommende borgere samt om hvilken indsats, der bedst vil kunne understøtte progression.
Partnerskab kan anbefales 😊
💡Fonden Incita arbejder for at flere mennesker med særlige behov får et aktivt og selvstændigt liv som del af et fællesskab, fx på arbejdsmarkedet.
Incita er en formålsdrevet, erhvervsdrivende fond. Fonden arbejder på markedsvilkår og et eventuelt overskud geninvesteres i fondens formål.
”Partnerskab” er et af seks strategiske indsatsområder for fonden Incita og Center for Autisme.
📸FOTO: Jette Topps kontorplads på CBE tirsdag den 20.10.26 💻

Partnerskab – ja tak.
Fonden Incita har siden etableringen for mere end 60 år siden haft et stærkt samarbejde med Københavns Kommune. Samarbejdet har gennem årene antaget mange former. Det har i perioder været tæt, i andre perioder mere sporadisk. Fonden har haft driftsoverenskomst (det er 21 år siden). Vi har haft en klassisk




