Incitas beskæftigelsesforløb for Jobcenter
Incita har indgået rammeaftale med Jobcenter København om at levere helhedsorienterede og jobskabende indsatser til borgere med komplekse helbredsmæssige og sociale barrierer i forhold til deltagelse i arbejdsfællesskabet. Incita vejleder og rådgiver om muligheder på arbejdsmarkedet med afsæt i den enkeltes kompetencer og ønsker for et fremtidigt arbejdsliv og tilbyder borgerne job og praktik.
Incita er samtidig en registreret socialøkonomisk, hvilket betyder at et muligt overskud skal geninvesteres i Fondens formål:
“Incita er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Siden 1966 har vi hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv som del af fællesskabet“.
København
Udsatte 30+
Virksomhedsspor, spor 1
Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og fleksjobvisiterede med komplekse helbredsmæssige eller sociale udfordringer. Incita tilbyder en håndholdt, individuelt tilpasset indsats med fokus på at føre borgerne videre til job, løntilskud, småjob via praktik.
Samarbejde på tværs af forvaltninger og aktører sikrer en helhedsorienteret tilgang.
Vi arbejder bl.a. med CV, jobsøgning, forberedelse til job- og praktiksamtaler, værdier i arbejdslivet og meget mere. Herudover har vi samtaler og aktiviteter med fokus på fysisk træning, yoga, mindfulness og mestring af psykiske lidelser, stress og smerter.
Vi har omfattende viden om at skabe match mellem borgere og virksomheder, og vi tager afsæt i både borgernes kompetencer og ønsker til deltagelse i arbejdsfællesskabet og i behovene for rekruttering på arbejdsmarkedet.
Metoderne omfatter systemisk, narrativ og løsningsfokuseret coaching, der styrker engagement og motivation mod selvforsørgelse.
Fasit id:
4025569: 1A 2-6 timer pr uge (fokus på afklaring)
4025561: 1B 7-15 timer pr uge (fokus på optrapning)
Fastholdelse på virksomhed, spor 2
Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og fleksjobvisiterede, der allerede er i job eller praktik og har behov for støtte til at fastholde deres arbejdsmarkedstilknytning.
Formålet er at bevare og styrke borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx ved at afklare skånehensyn, vejlede og rådgive om god ergonomi på arbejdspladsen og afdække optimal arbejdstid.
Den faste virksomhedskonsulent, som samarbejder tæt med både borger og arbejdsgiver, besøger borgeren på arbejdspladsen. Fokus er på opfølgning, progression i arbejdstid, ergonomi og skånebehov.
Der tilbydes også ergonomisk vejledning på arbejdspladsen, for at sikre optimale rammer om arbejdets udførelse, herunder arbejdsstillinger, energiforvaltning, pausemønster mv.
Metoderne omfatter systemisk, narrativ og løsningsfokuseret coaching, der styrker engagement og motivation mod selvforsørgelse.
Fasit id:
4026278 2A 1 time pr uge
4026275 2b 1-3 timer pr uge
Mentor, spor 3
Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb, som ikke kan deltage i virksomhedsrettede forløb. Formålet med mentorindsatsen er at reducere barrierer mellem borgeren og arbejdsfællesskabet
Mentor yder individuel støtte så borgerne opnår eller fastholder beskæftigelse og forbedrer hverdagsmestring og livssituation.
Forløbet tilpasses den enkeltes behov for bl.a. at håndtere helbredsmæssige og sociale barrierer, fx økonomioverblik og sundhedsrettede tilbud. Mentoren hjælper med at skabe struktur i hverdagen, overblik over økonomi, støtte i kontakt til sundhedsvæsnet, myndigheder og civilsamfundsorganisationer for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Mentoren samarbejder med borgeren og på tværs af sundhedsvæsenet, myndigheder, arbejdspladser og civilsamfundsorganisation, så borgeren oplever en helhedsorienteret indsats, der understøtter borgerens ressourcer og interesser.
Fasit id:
4026274 1-2 timer pr uge
Vejledning og opkvalificering med psykolog, spor 4
Målgruppen er borgere, der har behov for støtte til at afklare arbejdsevne eller håndtere personlige og psykiske udfordringer, som står imellem dem og arbejdsmarkedet. Tilbuddet supplerer virksomhedsrettede indsatser og fremmer borgerens samlede forløb.
Formålet er at tilbyde beskæftigelsesrettede psykologsamtaler, der afklarer og udvikler arbejdsevnen samt øger mestring af centrale udfordringer.
Forløbet består af op til 5 timers psykologisk støtte over mindst 7 uger, og fokusområderne kan justeres undervejs. Gennem psykoedukation støttes borgeren at mestre sine udfordringer og udvikle strategier til at håndtere arbejdslivet.
Der arbejdes bl.a. med selvværd, egenomsorg, accept samt motivation og mål – både i forhold til job og personlige problemstillinger. Dette styrker borgerens tro på egne ressourcer og handlemuligheder.
Fasit id:
4025548
Parallelt tilbud til 1.A.1, 1 time
Målgruppen for dette tilbud omfatter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og fleksjobvisiterede. Disse borgere har ofte komplekse og uafklarede sociale eller helbredsmæssige udfordringer, som kan omfatte problemer med hverdagsmestring, danskkundskaber, psykiske lidelser, misbrug, fysiske begrænsninger og uhensigtsmæssig adfærd. Der er behov for betydelig støtte med dobbeltbemanding.
Formålet med “Ekstra individuel hjælp til beskæftigelse og afklaring spor 1A.1” er at sikre, at borgeren modtager ekstra støtte med to konsulenter fra Incita, hvilket blandt andet skal styrke dokumentationen af indsatsen.
Forløbet tilrettelægges som en dobbeltbemandet indsats, der følger spor 1A.
Metoderne inkluderer systemisk, narrativ og løsningsfokuseret coaching, samt motiverende samtaler og inklusion i praksisfællesskaber så som arbejdspladser. “Place-then-train”-metoder som IPS, JobFirst og FSM anvendes også for at understøtte indsatsen.
Kontaktinfo
Incita København – telefon til information og visitation – 3524 8888
Sygedagpenge
Virksomhedsrettet spor 1
Målgruppen for dette forløb er sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb med komplekse helbredsmæssige udfordringer, der kræver væsentlig støtte for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Borgerne kan være sygemeldt fra ledighed, arbejde eller have mistet jobbet pga. sygemelding.
Formålet er borgeren raskmelder sig og bliver selvforsørgende via f.eks. virksomhedspraktik, alternativ afklarer sin arbejdsevne eller afklare arbejdsevnen. Målet er at opnå en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Forløbet er individuelt tilrettelagt med individuel opstart og fokus på hurtig og relevant virksomhedspraktik. Konsulenten opbygger en tillidsfuld relation til borgeren og støtter op om borgerens forløb i sundhedsvæsenet, og orienterer om, hvor det er muligt at få støtte i f.eks. civilsamfundsorganisationer der har varighed udover borgerens deltagelse i forløb. Løbende evaluering og tilbagemelding til Jobcenteret sikrer borgerens udvikling.
Aktiviteter inkluderer CV, jobsøgning, jobsamtaletræning og brancheafklaring. Der tilbydes også en række mestringsaktiviteter, f.eks. yoga, smertemestring, mestring af psykiske udfordringer, fysisk træning, afspænding mv. for at øge borgerens trivsel og funktionsniveau.
Fasit id:
4025549: 1A, 2-6 timer pr uge
4025553: 1B, 7-15 timer pr uge
Fastholdelse på virksomhed, spor 2
Målgruppen for tilbuddet er borgere med komplekse helbreds- og sociale udfordringer, der har behov for støtte til at fastholde eller udvikle deres arbejdsevne i virksomhedspraktik. Formålet er at støtte borgeren i at bevare job eller virksomhedspraktik samt opnå progression i arbejdstimer og arbejdsopgaver. Alternativt kan formålet være at afklare borgerens arbejdsevne for at vurdere det fremtidige forsørgelsesgrundlag.
Forløbet tilpasses individuelt med fokus på borgerens behov og mål i “Min plan”. Konsulenten holder løbende møder med borger og arbejdsgiver for at sikre progression. Ergonomisk vejledning tilbydes for at optimere arbejdsforhold, og der fokuseres på skånebehov og hjælpemidler.
Konsulenten følger op på praktikaftaler, justerer mål ved behov og sikrer, at forløbet bidrager til borgerens selvforsørgelse. Incita anvender anerkendte metoder som narrativ og løsningsfokuseret tilgang med fokus på ressourcer og kompetencer.
Fasit id:
4026265: spor 2A, 1 time om ugen
4026269 : Spor 2B, 1-3 timer om ugen
Mestring spor 3
Målgruppen for dette tilbud er sygemeldte borgere, uanset om de er sygemeldt fra ledighed, et tidligere job eller et nuværende arbejde, med både psykiske og fysiske udfordringer eller en kombination af disse.
Formålet med mestringskurserne er at give borgeren viden om egne helbredsmæssige forhold og praktiske redskaber til at håndtere sygdommens påvirkning i forhold til arbejdsmarkedet og hverdagen. Målet er at hjælpe den sygemeldte til at blive raskmeldt og vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Forløbet tilrettelægges individuelt i samarbejde med borgeren og jobcenteret. Borgeren deltager i et 6-ugers forløb, hvor de følger en plan, der indeholder holdbaserede mestringsaktiviteter som psykisk mestring, stresshåndtering, smertemestring, fysisk træning, samt yoga og mindfulness.
Ved afslutningen af forløbet evalueres borgerens fremskridt, og en rapport udarbejdes. Målet er at forbedre borgerens funktionsniveau og evne til at håndtere sygdommen.
Der anvendes anerkendte metoder som systemisk og narrativ coaching samt løsningsfokuserede samtaler, som styrker borgerens engagement og mestringsevne. Holdaktiviteter understøtter også fællesskaber og erfaringsudveksling blandt deltagerne.
Fasit id:
4025564, 2-6 timer om ugen
Helhedsorienteret mentor spor 4, 1 time om ugen
Målgruppen for indsatsen er sygemeldte borgere og borgere i jobafklaringsforløb med store sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, der forhindrer dem i at deltage i aktive tilbud. Målet er at stabilisere borgerens situation, så de kan deltage i fremtidige tilbud.
Formålet er at tilbyde individuel støtte, så borgeren kan håndtere sine barrierer og opnå en stabil hverdag. Borgeren får hjælp til at mestre hverdagen, overblik over økonomi, og adgang til sundhedsrettede tilbud, hvilket gør det muligt at komme i job eller virksomhedsrettede indsatser.
Mentorforløbet tilpasses individuelt og fokuserer på at opbygge en tillidsfuld relation. Mentoren hjælper med at skabe struktur i hverdagen, kontakten til relevante myndigheder og udvikle sunde rutiner som egenomsorg og døgnrytme.
Metoderne inkluderer systemisk og løsningsfokuseret coaching, hverdagsmestring og støtte til konflikthåndtering. Derudover sikres en helhedsorienteret indsats gennem samarbejde med aktører som socialforvaltning, sundhedsvæsen, civilsamfundsorganisationer.
Fasit id:
4026272
Ung Udadreagerende
Ung udadreagerende
Den gode plan
Dette tilbud er for unge, der har brug for individuel støtte, fordi de står med personlige, sociale eller helbredsmæssige udfordringer. Det kan fx være unge, der ikke har mulighed for at deltage i gruppeforløb, eller som har behov for mere målrettet hjælp for at komme videre i livet.
Formålet med tilbuddet er at motivere og guide de unge til at udarbejde “Min Plan” – en personlig plan, der hjælper dem med at sætte konkrete mål for deres vej mod uddannelse eller job. Vi arbejder sammen om at finde realistiske løsninger, der kan hjælpe dem med at overvinde deres udfordringer og i sidste ende opnå selvforsørgelse.
Forløbet starter med en åben samtale, hvor vi lytter til den unges ønsker, drømme og udfordringer. Samtalerne tilrettelægges individuelt, så de passer til den enkeltes behov, og de kan foregå i forskellige formater – alt efter hvad der fungerer bedst for den unge.
Over en periode på 8 uger inkluderer forløbet mindst tre individuelle samtaler samt en trepartssamtale, hvor vi sammen fokuserer på, hvordan den unge kan komme tættere på selvforsørgelse. Vi ser på, hvilke brancher og muligheder der er realistiske, og hvordan de kan tage de første skridt.
Vi bruger en række metoder, der er tilpasset den enkelte, herunder en løsningsfokuseret tilgang, motivationsunderstøttende teknikker, adfærdskorrektion og empowerment. På den måde sikrer vi, at hver deltager får den støtte og vejledning, der passer bedst til deres situation og behov.
Fasit id:
4025419
Individuel job og uddannelsesrettet støtte
Dette tilbud henvender sig til aktivitetsparate unge, hvor udadreagerende adfærd udgør den største barriere for at komme i uddannelse eller job. Ofte suppleres adfærden af udfordringer som misbrug, psykisk sårbarhed, kriminalitet eller afsoning med fodlænke. Tilbuddet er til unge, der har behov for individuel støtte på grund af personlige, sociale eller helbredsmæssige barrierer, og som af forskellige årsager har begrænset mulighed for at deltage i traditionelle gruppeforløb.
Formålet med tilbuddet er at styrke den unges progression mod uddannelse eller arbejde. Dette gøres ved at udvikle deres faglige, personlige og sociale kompetencer – alt i overensstemmelse med LAB kap. 14, § 91. Målet er, at den unge kan skabe en stabil tilværelse og opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller en uddannelse.
Forløbet starter med en indledende samtale med en konsulent, hvor den unges personlige mål og udfordringer afdækkes. På baggrund heraf tilrettelægges en individuel plan, der kombinerer målrettede samtaler, jobsøgning og besøg på relevante uddannelsessteder.
I løbet af forløbet får den unge mulighed for at afprøve sig selv i virksomhedspraktik, arbejde med hverdagsmestring og – hvis relevant – deltage i fysisk træning. Der gives støtte til jobsøgning og afklaring af interesser og muligheder, mens der løbende arbejdes på at fastholde motivationen og progressionen. Samtidig er der et tæt samarbejde med relevante instanser som Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Ungeindsats (KUI) og – hvor det er nødvendigt – Socialforvaltningen og civilsamfundsorganisationer. Dette sikrer en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den unges samlede situation.
I arbejdet med de unge anvendes en løsningsfokuseret tilgang, hvor der sættes fokus på ressourcer og positive fremskridt. Gennem motivationsunderstøttende samtaler og empowermentmetoder styrkes den unges selvstændighed og tro på egne evner, så de bedst muligt rustes til at tage ansvar for deres egen fremtid.
Fasit id:
4025421
Et individuelt sammensat forløb, hvor du bliver mødt med forståelse for, at sygdom kan ramme alle, og med viden om hvad der virker. Aftal med din sagsbehandler i jobcentret, hvornår det kan starte.
Kontaktinfo
Incita København – telefon til information og visitation – 3524 8888
Uddannelses-/jobrettet indsats
Dette tilbud retter sig mod unge, hvor udadreagerende adfærd er den største barriere for at komme i uddannelse eller job. Mange af disse unge kæmper også med udfordringer som misbrug, psykisk sårbarhed eller kriminalitet, hvilket gør det svært for dem at deltage i traditionelle gruppeforløb. Tilbuddet er derfor tilpasset unge, der har behov for individuel støtte for at komme videre.
Formålet er at hjælpe den unge med at udvikle de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan opnå en stabil tilværelse og en varig tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Vi arbejder for at motivere og opkvalificere den unge, så de kan starte på en uddannelse eller finde et job – også fleksjob – i brancher, hvor deres kompetencer er efterspurgte.
Forløbet begynder med en indledende samtale, hvor vi sammen med den unge afdækker deres mål, udfordringer og ressourcer. På baggrund heraf udarbejder vi en individuel plan, der kan omfatte målrettede samtaler, jobsøgning, besøg på uddannelsessteder og virksomhedspraktik. Den unge får konkrete redskaber til at skrive CV, ansøgninger og forberede sig til jobsamtaler. Derudover kan forløbet indeholde aktiviteter, der styrker hverdagsmestring, kommunikation og – hvis relevant – fysisk træning.
Vi samarbejder tæt med relevante myndigheder og organisationer for at sikre, at indsatsen tager udgangspunkt i den unges samlede situation. Vores metoder bygger på en løsningsfokuseret tilgang, hvor vi sætter fokus på den unges ressourcer og positive fremskridt. Gennem motivationsunderstøttende samtaler og empowerment hjælper vi den unge med at styrke deres selvstændighed og tro på egne evner, så de bedst muligt kan tage ansvar for deres egen fremtid.
Fasit id:
4025422, 5 timer om ugen
Et individuelt sammensat forløb, hvor du bliver mødt med forståelse for, at sygdom kan ramme alle, og med viden om hvad der virker. Aftal med din sagsbehandler i jobcentret, hvornår det kan starte.
Kontaktinfo
Incita København – telefon til information og visitation – 3524 8888
Individuelt uddannelses-/jobrettet mestringsforløb
Dette tilbud er målrettet unge, der står med betydelige personlige, psykiske eller sociale udfordringer, som gør det svært for dem at komme i uddannelse eller job. Mange af disse unge kæmper med komplekse problemer som misbrug, psykisk sårbarhed, kriminalitet eller afsoning, og har derfor svært ved at deltage i traditionelle gruppeforløb.
Formålet er at støtte den unge i at forstå og håndtere deres udfordringer, udvikle effektive mestringsstrategier og opnå personlig progression. Vi arbejder for, at den unge får de redskaber, der skal til for at tage skridt mod en stabil tilværelse med uddannelse eller arbejde.
Forløbet varetages af en autoriseret psykolog og tilrettelægges individuelt. Det starter med en samtale, hvor psykologen og den unge sammen identificerer de barrierer, der står i vejen for uddannelse eller job. Samtalerne fokuserer på centrale temaer som affektregulering, motivation, selvværd og støtte til samarbejdet med eksterne instanser, fx læge eller psykiatri.
Vi anvender dokumenterede metoder som en løsningsfokuseret tilgang, motiverende samtaler, adfærdskorrektion og empowerment for at styrke den unges selvstændighed og mulighed for at tage ansvar for egen udvikling. Psykoedukation og eksponeringsterapi indgår også for at hjælpe den unge med at forstå og håndtere deres udfordringer på en konstruktiv måde. Forløbet er struktureret, men fleksibelt, så det hele tiden kan tilpasses den unges aktuelle behov og udvikling.
Fasit id:
4025424 , 0,5-1 time om ugen
Et individuelt sammensat forløb, hvor du bliver mødt med forståelse for, at sygdom kan ramme alle, og med viden om hvad der virker. Aftal med din sagsbehandler i jobcentret, hvornår det kan starte.
Kontaktinfo
Incita København – telefon til information og visitation – 3524 8888
Ung funktionsafklaring
Virksomhedsspor, spor 1
Dette tilbud retter sig mod unge, hvor udadreagerende adfærd er den primære barriere for at opnå stabilitet i uddannelse eller job. Mange af disse unge har samtidig komplekse udfordringer som misbrug, psykisk sårbarhed eller kriminalitet. Formålet er at hjælpe dem med at finde veje til selvforsørgelse gennem ordinære jobs eller uddannelse.
Forløbet har til formål at afklare og udvikle den unges funktionsevne i forhold til uddannelse og/eller arbejde. Vi foretager en systematisk analyse af den unges jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, baseret på den bio-psyko-sociale model (ICF). Målet er at identificere kompensationsstrategier, hjælpemidler og ordninger, der kan styrke den unges muligheder.
Forløbet centreres omkring virksomhedspraktik, som etableres inden for 14 dage – gerne som hybridpraktik med lønnede timer. Praktikken suppleres med individuelle samtaler og aktiviteter, der støtter den unges hverdagsmestring og evne til at engagere sig i fællesskaber. I praktikken afdækkes kvalifikationer, funktionsniveau, skånebehov og mestringsstrategier, ofte med tværfaglig støtte fra fx fysio-/ergoterapeuter og psykologer.
Vi anvender metoder som systemisk, narrativ og løsningsfokuseret coaching, motiverende samtaler og praksisfællesskaber på arbejdspladser. Derudover bruges “place-then-train”-metoder som IPS, JobFirst og FSM for at understøtte indsatsen. Fokusområderne inkluderer gradvis tilvænning til arbejdstid, valg og kompleksitet af opgaver, arbejdsforhold, pausemønstre, motoriske og procesfærdigheder, kommunikation, kognitive færdigheder, indlæringskapacitet samt den unges adfærd og affektregulering. Den unges egne ønsker og uddannelsesmål inddrages aktivt i processen.
Fasit id:
4025423, 5 timer om ugen
Et individuelt sammensat forløb, hvor du bliver mødt med forståelse for, at sygdom kan ramme alle, og med viden om hvad der virker. Aftal med din sagsbehandler i jobcentret, hvornår det kan starte.
Kontaktinfo
Incita København – telefon til information og visitation – 3524 8888
Ung mentor
Virksomhedsspor, spor 1
Denne indsats retter sig mod udsatte unge, der har udfordringer som misbrug, psykisk sårbarhed, hjemløshed og kriminalitet. Mange af disse unge oplever vanskeligheder med at komme i gang med uddannelse eller job, og møder ofte sociale og økonomiske barrierer. Selvom de har motivation til forandring, søger de sjældent hjælp på egen hånd, og har derfor brug for proaktiv støtte.
Formålet med forløbet er at give den unge individuel støtte, så de kan starte eller fastholde en uddannelse eller et job. Målet er at hjælpe dem med at håndtere hverdagen og opnå selvforsørgelse. Forløbet inkluderer regelmæssige 1-til-1-samtaler med en mentor samt besøg på uddannelsessteder og virksomheder.
Mentoren arbejder på at skabe stabilitet i den unges hverdag ved at give overblik over økonomi, valgmuligheder og daglig struktur. Der udvikles faste rutiner, og der gives hjælp til ansøgninger, transporttræning og samarbejde med relevante aktører som undervisere, myndigheder, civilsamfundsorganisationer og sundhedsprofessionelle. Indsatsen omfatter også redskaber til hverdagsmestring, konflikthåndtering og netværksarbejde. Forløbet tilpasses løbende den unges behov for at sikre en progressiv udvikling.
Fasit id:
4025425, 1 time om ugen
Et individuelt sammensat forløb, hvor du bliver mødt med forståelse for, at sygdom kan ramme alle, og med viden om hvad der virker. Aftal med din sagsbehandler i jobcentret, hvornår det kan starte.
Kontaktinfo
Incita København – telefon til information og visitation – 3524 8888
FAQ
Er Incita en privat virksomhed?
Nej, Incita er en erhvervsdrivende fond som arbejder non-profit for det rummelige arbejdsmarked. Du kan læse mere om Incita – Center for Autisme her.
Hvilket lovhjemmel arbejder Incita under?
I beskæftigelsen arbejder Incita under LAB-loven (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats). Vi arbejder aktivt indenfor rammerne af denne lov – andre afdelinger i Incita arbejder under andre lovhjemmeler fx arbejder vores beskyttet beskæftigelse under serviceloven.
Hvordan finder jeg Incita?
Incita har tre lokationer; i København, i Aarhus og i Herlev. Du finder adresserne på hvert af stederne ved at trykke her.
Hvis du er i forløb hos Incita, står der i din indkaldelse, hvor du skal møde op.
Hvad kan jeg forvente, når jeg møder op til mit forløb hos Incita?
Du kan først og fremmest forvente at blive mødt i øjenhøjde af din konsulent.
Vi hjælper dig dér, hvor du er i dit liv og til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Vi arbejder ud fra forventningen om, at hvis man kan blive en del af arbejdsmarkedet, så er der meget positivt at hente ved at blive en del af arbejdsmarkedet – både mentalt, fysisk og økonomisk.
Hvad kendetegner Incitas indsats?
Det der kendetegner Incitas indsatser er, at de bygger på dokumenteret viden, da Incitas overordnede mål er at alle fondens indsatser skal være evidensbaserede. Fx anvender Incita det gennemtestede redskab ‘PIPI’ til at måle fremskridt på alle forløb, så der hermed opnås større indsigt i , hvilke tiltag der rykker en borger tættere på arbejdsmarkedet.
Du kan læse mere om Incitas evidensbaseret her.
Du kan finde os her
adresse
Incita København
Haydensvej 2, 3. sal,
2450 København SV.
Kontaktinfo
Tlf.: 3524 8888
incita@incita.dk


