Det var første gang, jeg tog en eksamen, og første gang, jeg troede på, jeg kunne.

🌻 ”Det var første gang, jeg tog en eksamen, og første gang, jeg troede på, jeg kunne. Hvis det ikke var sket, havde jeg ikke været, hvor jeg er nu” siger @Frida Jensen, tidligere elev på Incitaskolen (stu) i Sydhavnen.

Fridas vej gennem systemet har været lang og snørklet. Frida blev tidligt diagnosticeret med både ADHD og autisme. Alligevel startede hun i det almene skolesystem:
🌻 ”Jeg gik i 0. klasse i folkeskolen i et halvt år, men jeg kunne ikke sidde stille og jeg kunne ikke overskue, at der var så mange mennesker. Det fuckede totalt med min ADHD”.

Herefter kom Frida til en anden folkeskole, siden en specialskole og som 15årig startede Frida på efterskole. Der manglede fokus på faglighed:
🌻 ”Det gik bare nedad. Når jeg havde fået at vide, at jeg ikke kunne, så gad jeg heller ikke, hverken tænke over det eller bruge tid på det”

Frida startede på Incitaskolen umiddelbart efter efterskolen. Det var hun ikke specielt tilfreds med, det sociale fungerede ikke og Frida holdt sig meget for sig selv. Langsomt tøede hun dog op og det lykkedes fx også for Frida at komme i en længere praktik i en børnehave. Det, der gjorde forskellen, var personalet. Det gjaldt helt fra starten.
🌻 ”Lærerne troede på mig. Det var det første sted, jeg oplevede det. At de troede på, at jeg kunne klare det og tage en eksamen, gjorde forskellen”.

Da hun havde et år tilbage af sin stu, tog Frida en beslutning:
🌻 “Nu gør jeg det!”, tænkte jeg. Og fordi jeg havde så megen støtte fra skolens medarbejdere, kunne jeg. Jeg troede egentlig ikke på, at det ville lykkes, da jeg gik i gang. Heller ikke ugen før, dagen før, eller timerne op til eksamen. Først bagefter stod det klart”.

Det lykkedes Frida at færdiggøre sin afgangsprøve. Det var et stor skel i hendes liv. Hun startede derefter på FGU, hvor hun tog en 10.-klasseseksamen. Det har været en stor faglig og personlig sejr:
🌻 ”Jeg skjuler mig ikke så meget mere. Jeg har skiftet lidt ud i garderoben og gemmer mig ikke længere bag pandehåret. Jeg kan også sige ting i timerne nu. Engang sagde jeg altid bare “det ved jeg ikke”, selvom jeg godt vidste det. Nu tør jeg!”

Frida er begyndt på uddannelsen som pædagogisk assistent på Københavns Professionshøjskole og har allerede sikret sig en elevplads. Hun ser stadig flere af sine gamle klassekammerater fra Incitaskolen. Og når hun tænker tilbage på skolen nu, er hun ikke i tvivl om, at den satte et markant mærke i hendes liv.

Vi møder mange unge med historier sammenlignelige med Fridas.
Derfor er der brug for en ungdomsuddannelse på særlige vilkår.
Unge mennesker med særlige behov er tit senmodne og har brug for mere tid.