Det var første gang, jeg tog en eksamen, og første gang, jeg troede på, jeg kunne.

🌻 ”Det var første gang, jeg tog en eksamen, og første gang, jeg troede på, jeg kunne. Hvis det ikke var sket, havde jeg ikke været, hvor jeg er nu” siger @Frida Jensen, tidligere elev på Incitaskolen (stu) i Sydhavnen.

Fridas vej gennem systemet har været lang og snørklet. Frida blev tidligt diagnosticeret med både ADHD og autisme. Alligevel startede hun i det almene skolesystem:
🌻 ”Jeg gik i 0. klasse i folkeskolen i et halvt år, men jeg kunne ikke sidde stille og jeg kunne ikke overskue, at der var så mange mennesker. Det fuckede totalt med min ADHD”.

Herefter kom Frida til en anden folkeskole, siden en specialskole og som 15årig startede Frida på efterskole. Der manglede fokus på faglighed:
🌻 ”Det gik bare nedad. Når jeg havde fået at vide, at jeg ikke kunne, så gad jeg heller ikke, hverken tænke over det eller bruge tid på det”

Frida startede på Incitaskolen umiddelbart efter efterskolen. Det var hun ikke specielt tilfreds med, det sociale fungerede ikke og Frida holdt sig meget for sig selv. Langsomt tøede hun dog op og det lykkedes fx også for Frida at komme i en længere praktik i en børnehave. Det, der gjorde forskellen, var personalet. Det gjaldt helt fra starten.
🌻 ”Lærerne troede på mig. Det var det første sted, jeg oplevede det. At de troede på, at jeg kunne klare det og tage en eksamen, gjorde forskellen”.

Da hun havde et år tilbage af sin stu, tog Frida en beslutning:
🌻 “Nu gør jeg det!”, tænkte jeg. Og fordi jeg havde så megen støtte fra skolens medarbejdere, kunne jeg. Jeg troede egentlig ikke på, at det ville lykkes, da jeg gik i gang. Heller ikke ugen før, dagen før, eller timerne op til eksamen. Først bagefter stod det klart”.

Det lykkedes Frida at færdiggøre sin afgangsprøve. Det var et stor skel i hendes liv. Hun startede derefter på FGU, hvor hun tog en 10.-klasseseksamen. Det har været en stor faglig og personlig sejr:
🌻 ”Jeg skjuler mig ikke så meget mere. Jeg har skiftet lidt ud i garderoben og gemmer mig ikke længere bag pandehåret. Jeg kan også sige ting i timerne nu. Engang sagde jeg altid bare “det ved jeg ikke”, selvom jeg godt vidste det. Nu tør jeg!”

Frida er begyndt på uddannelsen som pædagogisk assistent på Københavns Professionshøjskole og har allerede sikret sig en elevplads. Hun ser stadig flere af sine gamle klassekammerater fra Incitaskolen. Og når hun tænker tilbage på skolen nu, er hun ikke i tvivl om, at den satte et markant mærke i hendes liv.

Vi møder mange unge med historier sammenlignelige med Fridas.
Derfor er der brug for en ungdomsuddannelse på særlige vilkår.
Unge mennesker med særlige behov er tit senmodne og har brug for mere tid.

Følg mere med på vores LinkedIn

LinkedIn

🔎HALVÅRSOPGØRELSEN (2026) – TILFREDSHED…

🔎HALVÅRSOPGØRELSEN (2026) – TILFREDSHED for fondens beskæftigelsesforløb er netop landet. Fonden gennemfører beskæftigelsesforløb i Incita København (for sygemeldte, voksne, unge), Incita Aarhus (sygemeldte, unge og autistiske unge), Incita Ballerup og Herlev (voksne, unge, ukrainske ledige), Center for Autisme, Herlev (autistiske voksne og unge) sammen med gode kommunale samarbejdspartnere. 🔎Hvordan ser

Læs Mere »
LinkedIn

Gode naboer er guld værd

.. og ekstra meget værd, når man også kan mødes om et interessant fagligt emne som ”autisme og arbejdsfællesskaber”. Det kunne vi i Incita Aarhus, da vi for nylig havde fint besøg fra Sverige af @Jenny Sandströ, @Fredrik Lönnebrink og @Nicklas Milton fra Umeå Kommun, der arbejder i  beskæftigelsestilbuddet Arosfilm

Læs Mere »
LinkedIn

Incita er en erhvervsdrivende fond

Incita er en erhvervsdrivende fondIncita er en socialøkonomisk virksomhed Det betyder, at vi er formålsdrevne. Bestyrelsen er fondens formelle ejer. Vi skal tjene vores egne penge – og skabes der overskud – skal det geninvesteres i fondens formål. Socialøkonomi har svære vilkår i Danmark. Regeringen skriver godt nok i sit

Læs Mere »
LinkedIn

Fødselsdag med hjemmebagte boller – og hård træning.

Så er vi i gang 💪 🎂 Kilden i Incita er tilbage fra sommerferie og aktivitetsniveauet er allerede højt. Udover de faste arbejdsopgaver bød opstarten nemlig både på en fødselsdagsfejring (tillykke) og hård træning. Kilden i Incita er et aktivitets- og samværstilbud (SEL §104) for voksne med hjerneskade. Kildens frivillige

Læs Mere »
LinkedIn

Nyt skoleår 📚

Så er vi i gang.stu Incita Sydhavnen har idag budt velkommen til nye og gamle elever og det tegner allerede til at blive (endnu) et fremragende skoleår. Luften har hele dagen sitret af spænding og forventninger hos både elever og lærer. De skønne elever i Sydhavnen, spænder bredt, både hvad

Læs Mere »