Er du en engageret og resultatorienteret virksomhedskonsulent, der brænder for at gøre en forskel? Så er du måske vores nye kollega i Incitas Beskæftigelsesafdeling i København!
Om Incita:
Incita er en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads. Fonden Incita er et kraftcenter på det specialiserede velfærdsområde. Vi tilbyder en bred vifte af tilbud, herunder beskæftigelsesindsatser, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), beskyttet beskæftigelse jf. SEL §103 og aktivitetstilbud jf. SEL §104 samt rådgivning inden for autisme (fx VISO). Med over 150 medarbejdere i København, Herlev og Aarhus er vi en flok ildsjæle, der brænder for at støtte mennesker i job og uddannelse. Der er gang i den i Incitas beskæftigelsesafdeling – i undervisningslokaler, træningsrum og ude på arbejdspladserne. Det er ikke altid let, men vi skaber gode resultater og får energi af at se mennesker gøre fremskridt.
Om stillingen:
Vi søger en skarp virksomhedskonsulent til vores afdeling i København, der kan støtte sygemeldte og aktivitetsparate borgere over og under 30 år i deres vej til job og uddannelse. Du er ligefrem, positivt indstillet, humoristisk og elsker at arbejde sammen med andre. Du ser muligheder for alle, på trods af forskellige udfordringer.
Dine kerneopgaver:
- Være ansvarlig for forløb med ledige eller sygemeldte mennesker, hvor du støtter dem i tilknytning til job og uddannelse.
- Undervise og facilitere hold om jobsøgning, virksomhedskontakt, CV-skrivning, arbejdsmarkedet mm.
- Bidrage til faglig sparring og sagssparring i teamet.
- Have kontakt til arbejdspladser for at følge op på borgernes forløb.
- Dokumentere dit arbejde og udarbejde rapporter til jobcentrene.
- Deltage og bidrage til udviklingen af Incitas faglige koncepter og standarder.
Vi tilbyder dig:
- Meningsfulde opgaver, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker.
- Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi leverer på højt niveau, samtidig med at vi har det godt.
- En fagligt velfungerende arbejdsplads med fokus på at forbedre praksis og resultater i tværfagligt samarbejde.
- Sparring og refleksion i teamet og på tværs af afdelinger i hele landet.
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og karrieremæssigt.
- Personaleforening med gode arrangementer.
- Overenskomst og flekstid.
- Røgfri arbejdstid.
- Betalt frokostpause.
Vi søger en virksomhedskonsulent, der matcher følgende:
- Du er uddannet socialrådgiver eller lignende og/eller har relevante erfaringer.
- Erfaring i at samarbejde med ledige/sygemeldte med helbredsmæssige udfordringer.
- Erfaring med og lyst til at undervise, vejlede og rådgive grupper og enkeltpersoner om jobsøgning, CV og forhold på arbejdsmarkedet.
- Evne til at matche ledige og sygemeldte i forhold til jobåbninger.
- Klar og tydelig kommunikation, både skriftligt og mundtligt.
- Godt humør og en kollega, der bidrager med energi og lyst til at skabe en fantastisk arbejdsplads.
Kontakt og ansøgning:
Er du nysgerrig efter at høre mere? Kontakt områdechef Jette Topp på telefon 27804245 eller jto@incita.dk.
Det praktiske:
- Tiltrædelse hurtigst muligt.
- Jobbet er på 37 timer ugentligt, men færre timer kan aftales.
- Arbejdssted: Incita København.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst eller som konsulent, hvis du foretrækker det.
- Ansøgningsfristen er den 23. juni 2025. Vi ser løbende på ansøgningerne, så send gerne din ansøgning i dag.
- Send din ansøgning per e-mail til soegjob@incita.dk mærket “virksomhedskonsulent København”.
Om Incita:
Siden 1966 har Fonden Incita hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så flere kan opnå et aktivt og ligeværdigt liv. I 2022 fusionerede Incita med Center for Autisme. I samarbejde med kommuner, virksomheder og civilsamfund leverer Incita – Center for Autisme velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomisk og socialt. Vores medarbejdere er fagspecialister inden for deres felt og motiveres af at gøre en forskel, når fysiske eller psykiske udfordringer står i vejen for en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Incita – Center for Autisme er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt – ved at skabe særlige arbejdspladser hos os selv og gennem partnerskaber med private og offentlige arbejdsgivere i Danmark.