Incitas primære ydelse er at støtte sygemeldte og ledige i job eller uddannelse. Dette sker som leverandør til danske kommuner typisk gennem rammeaftaler, men også i mindre omfang enkeltydelser. Som understøttelse til denne ydelse har Incita tre montage- og produktionsafdelinger samt café-drift, hvor borgere kan komme i praktik, småjob eller andre aktiviteter for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Derudover driver Incita, Kilden, et arbejdsfællesskab for mennesker med hjerneskade samt Incitaskolen som er et Særlig Tilrettelagt Uddannelsestilbud. Incitas medarbejdere er ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for nogen af de svageste borgere på arbejdsmarkedet og det bærer stemningen i huset præg af.
Om dig
Dine opgaver
Vi tilbyder
Det praktiske
Send ansøgning og CV online til soegjob@incita.dk mærket ”lønmedarbejder” i emnefeltet. Vi behandler ansøgningerne løbende.
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Poul Michael Fanøe på 40115544 eller pmf@incita.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Incita arbejder for en vision om et rummeligt arbejdsmarked og tager mangfoldighed meget seriøst. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
I har nu mulighed for at indstille jeres kommune til den socialøkonomiske kommunepris 2022.
Prisen uddeles på Folkemødet på Bornholm fredag den 17. juni 2022 kl. 18.00 i Kommunernes Telt, hvor de nominerede og vinderen præsenteres.
Det er nogle af landets førende socialøkonomiske virksomheder – Grennessminde, Specialisterne, Incita og Glad Fonden – der er gået sammen for at anerkende de kommuner, som på forbilledlig vis understøtter det rummelige arbejdsmarked og socialøkonomiske virksomheders rolle. Alle fire virksomheder har vist, at det er muligt at forene forretning med et stærkt fokus på socialt ansvar og inklusion af mennesker på ’kanten af arbejdsmarkedet’.
Med prisen ønsker de fire virksomheder at sætte fokus på kommunernes rolle i udviklingen af rammer og samarbejdsstrukturer, der fremmer socialøkonomi. Prisen har været uddelt siden 2015.
For at blive nomineret skal kommunen udmærke sig på følgende kriterier (alle eller udvalgte).
Kommunen skal have:
Ansøgningsfrist: Deadline for indsendelse af forslag til nominering er den 20. maj 2022, kl. 12.00.
dorte@gladfonden.dk. De nominerede underrettes senest den 3. juni 2022.
Krav til format: En kort motivering af jeres kommunes tiltag på det socialøkonomiske område set i relation til kriterierne. Må maksimalt fylde en A4-side.
Udvælgelse: Vinderen af kommuneprisen udvælges af styregruppen for den socialøkonomiske pris, som består af deltagere fra de fire ansvarlige virksomheder.
Spørgsmål vedrørende prisen kan rettes til Dorte Justesen, Glad Fonden, mail dorte@gladfonden.dk
Her er Claus Christiansen (stående). Som fabrikschef hos PFP A/S glæder han sig over fyldte ordrebøger, for det går strygende med at producere bordplader til det skandinaviske marked. Han glæder sig også over, at PFP A/S for nylig vandt Silkeborg Kommunes CSR-pris. Prisen blev givet for en særlig indsats for at fastholde medarbejdere, for at ansætte nye gennem jobcentret og for at give plads til mennesker i virksomhedspraktik. Endelig glæder han sig over et godt samarbejde med Incita.
Alle tre ting har PFP A/S samarbejdet med Incita om i knap 2 år, og det betyder, at PFP har fået en række nye medarbejdere, som aldrig før har haft et job. En gevinst både for PFP, for Incita og for de mennesker, som har fået styr på deres liv og forsørger sig selv.
På moderne dansk ville man sige, at PFP er en ’socialt #baeredygtig’ virksomhed. Så fine ord brugte man ikke, da PFP A/S ansatte de første medarbejdere i fleksjob for godt 20 år.
-Nogle virksomheder gør som vi gør, andre gør ikke. Det har vi ikke så meget at sige til, men jeg tror man går glip af noget, hvis man kun ansætter medarbejdere på ordinær fuld tid. Det er sjovere, mere spændende og bedre at arbejde sammen, når vi er forskellige, og det giver også en forretningsmæssig gevinst. Alle er velkomne, hvis de kan hjælpe med at løse opgaver, fortæller Claus Christiansen.
-Rummelighed er et konkret strategisk mål hos PFP A/S. Så længe vi er tydelige om forventninger, er det ret simpelt. Der kræver #job #chef ikke noget særligt af mig som chef, for mine medarbejdere er alligevel forskellige, og skal selvfølgelig ikke behandles helt ens, fortæller Claus Christiansen.
PFP og Incitas samarbejde fortsætter, så endnu flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i gang på arbejdsmarkedet. #job #chef #sdg8 #silkeborg #kjellerup #baeredygtig
Center for Autisme betjener årligt mellem 400 og 500 mennesker med autisme, og laver både rådgivning og udredning, forskning samt erhvervs- og undervisningsrettede aktiviteter. Aktiviteterne omfatter bl.a. en STU-skole, en afdeling for beskyttet beskæftigelse og et faciliteret netværk for mennesker med autisme, hvoraf mange er i arbejde.
Madhuset Incita er en del af den socialøkonomiske virksomhed Incita, hvis historie går tilbage til 1966. Incita driver virksomhed for at skabe det rummelige arbejdsmarked, og har aktiviteter fordelt på adresser over hele Danmark. I Østerbro har vi et frokostkøkken med en tilhørende café, som både byder velkommen til strøgkunder, og afholder selskaber. Derudover har vi ofte arbejdsløse borgere i praktik- og afklaringsforløb.
I Østerbro er vi et lille team på fire ordinært ansatte, og får derudover hjælp fra en håndfuld småjobbere og praktikanter.
Læs mere om caféen her: https://cafeincita.dk/forside/
Arbejdsopgaver:
Kvalifikationer:
Rammer og arbejdsforhold:
Jobbet vil primært være stående, men kræver ingen tunge løft eller større belastning. Caféen er ikke travl, så arbejdet foregår generelt i et roligt tempo. Arbejdstiden vil være mellem 10 og 25 timer – alt efter hvor mange ugentlige vagter du kan tage. Vagterne starter kl. 15 og slutter kl. 20, hvorfor det er vigtigt at du kan arbejde eftermiddage/tidlig aften, og kan holde til 5 timer ad gangen.
Arbejdstid: 10-25 timer om ugen (alt efter formåen)
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Send din ansøgning til soegjob@incita.dk og skriv café assistent i emnelinjen.
Adresse: Århusgade 103, 2100 København Ø.
Ring til Karen Røigaard på 4189 5343, hvis du vil vide mere om jobbet.
Hver torsdag mødes cirka 50 mennesker i en fortællecafe på Vesterbro. De er samlet for at dele levende fortællinger. Det praktiske arbejde med scenen, stolene og forplejningen drives af en gruppe frivillige og en medarbejder, som møder yderst ustabilt. Medarbejderen lider af en lidelse, som ind imellem giver så meget vrøvl med hans mave-tarmsystem, at han ikke kan arbejde. Men han kan arbejde cirka 15 timer om ugen, og han planlægger selv hvornår.
-Mange arbejdsgivere ville nok sige farvel og tak til en medarbejder med et ustabilt fremmøde, men han er faktisk pligtopfyldende og let at samarbejde med. Opgaver bliver løst, og det gør ham glad og gør mig glad, fortæller Kasper Sørensen.
Kasper Sørensens ledelsesstil er nærværende og menneskelig. For ham er det vigtigt, at der er et tydeligt match mellem medarbejderens og virksomhedens passion. Derfor er det slet ikke en overvejelse, om arbejdsgivere skal være åbne for at inkludere udsatte ledige. Snarere kan Kasper undre sig over, at nogle virksomheder lukker af for at møde kandidater, som måske falder udenfor det ordinære fuldtidsarbejdsmarked.
-En webmedarbejder startede op på arbejde hos mig med behov for ro, fordi hun psykisk er sårbar. Det kunne vi godt mødes om. Hun har passion for det hun laver, og efterhånden er hun vokset til at komme med idéer og forslag, så efter en start i praktik giver jeg hende løn i dag. Vi har også en fotograf, som har dårlig ryg, og derfor ved han aldrig om han kan arbejde. Det ved han først samme dag, når han vågner. Man skal ikke tvinge folk ned i kasser og bestemte rammer, så hellere se om vi kan mødes. De virksomheder, som afviser fx psykisk skrøbelige kandidater, går glip af meget. Som arbejdsgiver kan man sagtens møde dem og høre hvor deres passion er, fortæller Kasper.
-Hvis en virksomhed afviser mennesker med handicap eller skavanker, så er det i virkeligheden deres frygt, der taler. De tror måske, at de har brug for kontrol af hensyn til deres kunder, men jeg tror faktisk ikke, at kunderne er så krævende. Jeg ansætter på mavefornemmelse, og jeg ansætter mennesker, hvis livssituation passer ind. I mine virksomheder er der mange opgaver, og hvis ikke nogen andre løser dem, så skal jeg jo løse det hele, fortæller Kasper Sørensen.
Kasper Sørensen har samarbejdet med Incita gennem længere tid. Arbejdsgivere som ham gør, at Incita kan lave indsatser med fokus på menneskers ressourcer fremfor begrænsninger. Halvdelen af Kaspers ansatte startede oprindeligt med at være i forløb.
Overforbrug af klodens ressourcer og social ulighed gør at vi alle skal arbejde og drive virksomhed på en ny måde. Et sundt samfund er nødt til at have en diskussion om andre værdier end dem, som gøres op i penge, og det gælder også erhvervslivet, hvor der er behov for andre mål end økonomisk overskud, hvis vi skal vende udviklingen
Incita har udvalgt 5 verdensmål, som vi har særligt fokus på. Medarbejdere og ledelse har i en fælles workshop for hele Incita opsat konkrete målsætninger. Der er besluttet konkrete aktiviteter for at nå målene, aftalt deadlines og udpeget ansvarlige.
Arbejdsprocessen i sig selv har også været værdifuld og meningsskabende, idet alle har fået mulighed for at formulere og diskutere ønsker og forventninger, og tage et medansvar for at gøre Incita mere bæredygtig.
Et fritidsjob er en vigtig faktor for den unges jobmæssige fremtid. Unge, som har erfaringer fra et fritidsjob inden de fyldte 18, har langt større tendens til at få job og tage uddannelser senere i livet, og nogle studier viser endda, at jobeffekten i udsatte familier kan mærkes på søskende og forældre.
Imidlertid har unge fra udsatte boligområder sjældnere jobs i deres fritid, og derfor arbejder Incita for at støtte unge i fritidsjob i flere udsatte boligområder. Vi er lige nu i færd med et længerevarende projekt i Roskilde sammen med Boligselskabet Sjælland. Tidligere har vi med stor succes støttet unge bosat i Egedalsvænge og Folehavekvarteret, hvor Incita og boligselskabet 3B fik 124 unge til at starte i fritidsjob.
https://www.kab-bolig.dk/nyheder/2019/staerkt-partnerskab-om-fritidsjob
Næste skridt i Roskilde er, at Incita tager på rundtur og går i dialog med unge og med personalet i 4 klubber, hvor de unge mødes i fritiden. Her rekrutterer vi flere unge og giver de ansatte værktøjer til at støtte projektet.
Arbejdsgivernes svar peger på, at flere myter om fleksjobbere ikke holder. Således svarer kun hver fjerde arbejdsgiver ja til, at fleksjobbere skulle være mere syge end ordinært ansatte, mens knap dobbelt så mange arbejdsgivere svarer nej.
Flere arbejdsgivere har overfor Incita givet udtryk for deres tilfredshed med de ansatte i fleksjob. Blandt andet Birthes Hundesalon på Frederiksberg, som beskæftiger en kvindelig hundefrisør i fleksjob.
-Min fleksjobber er aldrig syg. Hun arbejder fuldt på højde med de andre, som ikke er i fleksjob, bortset fra nogle få dage, hun måske ikke er på toppen. Jeg er rigtig glad for hende, fortæller Birthe fra Birthes Hundesalon på Frederiksberg.
Incitas arbejdsgiveranalyse giver også indsigt i hvilke målgrupper af ledige med forskellige handicap, psykiske lidelser eller skavanker, som danske arbejdsgivere ikke vil invitere til jobsamtaler.
Birthes hundesalon søger endnu en uddannet hundefrisør, som gerne må være fleksjobber. Som hundefrisør kan man blandt andet møde disse firbenede venner:
Incitas afdeling i Herlev har været åben, mens store dele af samfundet lukkede ned for at dæmme op på Coronasmitten. Vi har blandt andet pakket håndsprit for apotekerforeningen, men den største opgave er - ligesom da afdelingen startede - klargøringen af spoler til den europæiske produktion af lysledere til internet og datatrafik. Dette sparer plastik og penge for hver spole, der kan genbruges.
Louise Sørensen har bevilget fleksjob på 3 timer/uge, fordi hun i 2006 fik ødelagt skulderen i en arbejdsulykke. Det er stærkt begrænset hvad hun kan med højre arm. Fx kan hun ikke holde en telefon, og smerterne er kroniske.
Louise er uddannet pædagog, og har længe kæmpet for at finde tilbage til arbejdslivet. På et tidspunkt passede hun telefonen for en selvstændig erhvervsdrivende, men opgaverne stoppede igen, så hun igen stod uden job. Det er svært at finde jobs 3 timer/ugen, og de seneste 4 år har hun været uden arbejde.
For et par måneder siden startede Louise hos Incita for at afsøge helt nye jobmuligheder. Louise har blandt andet haft flere afklarende samtaler om jobs hun kunne søge, og jobs hun ikke skulle søge, og det mundede ud i, at Incita fandt en praktik hos Beck & Jørgensen i Søborg. Her har Louise lavet let rengøring og service i to måneder, og det er gået godt. I slutningen af sidste uge var der stor forvirring omkring hendes forløb, da myndighederne suspenderede alle beskæftigelsesindsatser, men Louise mødte alligevel på arbejde torsdag. Nu er forvirringen slut, da Beck & Jørgensen har tilbudt job.
-Hver gang jeg har fået ny sagsbehandler hos kommunen har de på et tidspunkt anbefalet, at jeg søgte om førtidspension, fordi det er så svært at finde jobs 3 timer/uge. Hver eneste gang er jeg blevet ked af det, for jeg synes slet ikke jeg er færdig på arbejdsmarkedet. Det er enormt værdifuldt for mig som menneske at kunne komme ud blandt andre mennesker, fortæller Louise Sørensen.
Malervirksomheden Beck & Jørgensen har omkring 90 ansatte med hovedsæde i Søborg.
9 ud af 10 siger nej til at ansætte en blind, men TV2 fortæller, at Scandic Hotel i Glostrup har indrettet køkkenet sådan, at de deres næsten blinde kok beholder jobbet.
Café Incita forlænger sponsorat af arbejderklubben med de stærke værdier.
Boldklubben FREM er en af de mest betydningsfulde fodboldklubber i Danmark. FREM har vundet adskillige Danmarksmesterskaber, Pokalmesterskaber og et utal af sølv- og bronzemedaljer, senest i 1991. På banen arbejder alle stenhårdt, og uanset modstander tror vi altid på muligheden for sejr.
Den traditionsrige arbejdsklub har også stærke værdier udenfor banen. Gennem længere tid har FREM været en god vært for mennesker i praktik, som har brug for at udvikle sig tilknyttet en arbejdsplads. Derfor har Café Incita forlænget sponsoratet med Boldklubben FREM.
CVR: 66 94 68 19
EAN: 5790002333361
Omstilling: 3524 8888
Visitation: 2634 8888