Opfordring til alle arbejdsgivere

Vær med til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Gik chancen til en kandidat, der måske ved første øjekast er ”lidt skæv” i forhold til drømme-kandidaten. Det betyder uendelig meget mere, end I tror. Et fodfæste på arbejdsmarkedet tidligt i livet kan være med til at ændre en hel livsbane. En ny analyse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at beskæftigelsen er steget blandt borgere med handicap de seneste ti år. Og det er positivt! MEN alligevel står hver fjerde af de 16-29-årige med handicap uden arbejde og er heller ikke i gang med en uddannelse. Ser vi alene på de unge med psykiske eller kognitive handicap, gælder det hver tredje. Det er virkelig mange unge mennesker, vi taler om her. Alt, alt for mange. Alt for meget uforløst potentiale – for den enkelte og for samfundet. Som arbejdsgiver kan du være med til at tage et socialt ansvar ved at give et ungt menneske med handicap en chance. Værdien for arbejdsgiver er åbenbar – arbejdskraften, naturligvis og derudover et bidrag til mangfoldigheden på arbejdspladsen. Fonden Incita har siden 1966 arbejdet for at integrere mennesker på arbejdsmarkedet i samarbejde med virksomheder og kommuner. Hvis du som arbejdsgiver har brug for inspiration til ansættelser på særlige vilkår eller vil høre mere om, hvordan du hjælper et ungt menneske ind på arbejdsmarkedet, så tag fat i Incita Center for Autisme eller en af vores mange dygtige branchekollegaer.

Følg os på LinkedIn

Følg mere med på vores LinkedIn

LinkedIn

”Se om der er lys i øjnene hos personen…

”Se om der er lys i øjnene hos personen. Alt de vi ikke kan i dag, det kan vi måske i morgen. En god medarbejder er den medarbejder der har lyst til at gå på arbejde, det kan vi kun lykkes med hvis både jeg og medarbejderen gør os umage”

Læs Mere »
LinkedIn

Ny deltagerundersøgelse på Kilden 🌼

I Incita har vi de sidste 10 år arbejdet systematisk med måling og vidensindsamling. “Evidens og dokumentation” er et af fondens seks strategiske indsatsområder – og ambitionen er at måle, evalueret og dokumentere samtlige indsatser. Det er en kontinuerlig proces, som hele tiden skal udvikles i takt med at målgrupper

Læs Mere »
Ledige stillinger

Musisk-kreativ og IT kyndig pædagogisk medarbejder til dagsaktivitetilbud og beskyttet beskæftigelse hos Center for Autisme

Center for Autisme tilbyder Beskyttet beskæftigelse (SEL§103) i IKEA København for voksne autister med en førtidspension. Center for Autisme har i en årrække samarbejdet med IKEA Gentofte for at tilbyde mennesker med autisme et særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud. Vi har nu også indledt et samarbejde med IKEA København. Formålet med samarbejdet er

Læs Mere »