”Senere moden og tidligere tvunget til at træffe valg om fremtiden”

– det er dét paradoks mange stu-elever mødes af. De unge, der vælger stu (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) som ungdomsuddannelse, gør det, fordi det er det mest relevante tilbud for dem. Dét tilbud, hvor de får de bedste forudsætninger for at udvikle sig og få lagt skinnerne til et selvstændigt voksenliv som en aktiv del af samfundet.

Unge på stu udvikler sig markant i løbet af uddannelsen. De bliver mere selvstændige, opbygger kompetencer og finder retning. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Videnscenter om handicap, netop videreformidlet i Fagbladet Folkeskolen, at overgangen fra stu er en kritisk fase for de unge. Det er afgørende for den unges fremtid, at der ikke opstår et vakuum, et hul, efter endt stu – indtil noget andet træder i stedet fx i form af optagelse på en relevant uddannelse.

Det understreger behovet for: KVALITET I stu-tilbuddene!

Kvalitet i stu handler om:
* Individuelt tilrettelagte forløb
* Meningsfuld kobling mellem faglighed, dannelse, praktik og afklaring
* Tidlig og vedvarende fokus på og planlægning af tiden efter stu
* Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og kommuner før-under-efter stu

Hvis vi vil undgå at unge tabes på gulvet, kræver det, at stu prioriteres som en fagligt stærk og helhedsorienteret indsats – ikke blot som et midlertidigt tilbud.

Så en opfordring til politikerne om at se kvalitet i stu som en investering i de unge. Ikke en udgift.

💡 Tak til Videnscenter for Handicap interviewundersøgelse af stu-elever om overgangen fra stu (link i kommentarspor) og tak til fagbladet @Folkeskolen for at sætte spot på en vigtig problemstilling (link i kommentarspor)