Evidens og
Dokumentation
Et strategisk indsatsområde
Evidens og dokumentation er ét af fondens 6 strategiske indsatsområder.
Ambitionen er, at der måles effekt/impact/trivsel på ALLE forløb i Incita – Center for Autisme.
Incitas analyser
Tilsynsrapporter
HVAD
Undersøger vi?
Vi undersøger:
- Arbejdsgivernes holdning til at ansatte udsatte ledige (Arbejdsgiveranalysen).
- Borgernes evaluering af at være i beskæftigelsesforløb hos Incita (Borgerevalueringen).
- Elevernes tilfredshed samt deres progression ved at gå på vores STU-skoler.
- Kursisternes evalueringer af de kurser om autisme som vi udbyder.
- “Jobeffekten” af at være i beskæftigelsesforløb hos Incita (PIPI-analysen)
- Trivselen hos personer i Aktivitetets- og Samværstilbud efter Servicelovens §104 eller beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven §103
"Det er tilladt at citere fra Arbejdsgiveranalysen 2024 med Incita angivet som kilde."
Christina Grøntved,
Adm. Direktør, Incita
Incitas analyser
Evidens og Dokumentation er et af seks strategiske indsatsområder i Incitas strategi 2025, som har til formål at dokumentere samt skabe endnu mere evidens bag Incitas indsatser, så vi sikrer kvalitetssikring internt bag vores indsatser og dialog baseret på fakta med vores kunder.
Arbejdsgiveranalysen
Incitas Arbejdsgiveranalyse
“Det danske arbejdsmarked er blevet mere rummeligt. Men hvis du har dårlig hygiejne, kan du godt glemme det”
Sådan lød konklusionens for Incitas årlige arbejdsgiveranalyse år 2023. Mere nuanceret konkluderer arbejdsgiveranalysen at:
- Arbejdsgiverne afviser jobansøgere, der ikke taler dansk og engelsk eller har problemer med hygiejnen. Og hvis du har et synshandicap eller sidder i kørestol, har du også ringe chancer for at komme i betragtning til en jobsamtale.
Hvad er Arbejdsgiveranalysen?
Incita gennemfører hvert år Arbejdsgiveranalysen for at stille skarpt på arbejdsmarkedet holdning og vilje til at ansætte mennesker på særlige vilkår. Resultaterne af undersøgelsen bruger vi internt i sparring borger, så vi bedst muligt motiverer hende/ham til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Konkret nedtoner vi fx kompetencer, da det igennem adskillige Arbejdsgiveranalyser har vist sig, at arbejdsgiverne vægter motivation meget højt hos ansøgere.
Derudover bruger vi analysen til at præge den politiske dagsorden, så beslutningstagere bliver opmærksom på de målgrupper der har brug for en ekstra hånd til at komme i arbejde samtidig med at vi øger kendskabet til de forskellige særlige ansættelsesformer (som fx fleksjob og småjob) hos arbejdsgiverne, så endnu flere kan blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.
Hvordan er Arbejdsgiveranalysen
blevet lavet?
Analysen bygger på ca. 550 besvarelser fra små og mellemstore virksomheder som har i mellem 1 til 200 ansatte i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Incitas Arbejdsgiveranalyse fokuserer på SMV-segmentet, idet netop de små og mellemstore virksomheder (SMV) udgør 99 pct. af alle danske virksomheder. Incita har erfaring med at mange virksomheder i denne kategori har en stor inklusionskapacitet og -vilje ift. at ansætte mennesker på særlige vilkår. Samtidig er det vores erfaring at der er et uudnyttet potentiale for flere ansættelser på særlige vilkår i segmentet. Endelig er det vores opfattelse at netop SMV’ernes inklusionskapacitet er underbelyst, da der ofte på dette felt er fokus på store virksomheder (IKEA, Coop m.fl.).
Analysen bygger på svar fra respondenter, som angiver at være med til at træffe beslutninger om ansættelser.Derudover bruger vi analysen til at præge den politiske dagsorden, så beslutningstagere bliver opmærksom på de målgrupper der har brug for en ekstra hånd til at komme i arbejde samtidig med at vi øger kendskabet til de forskellige særlige ansættelsesformer (som fx fleksjob og småjob) hos arbejdsgiverne, så endnu flere kan blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.
Hvor kan man læse
Arbejdsgiveranalysen?
Du kan læse Arbejdsgiveranalysen her:
Fremadrettet
Hos Incita fortsætter vi med at prioritere analyser af arbejdsmarkedet som en indsats mod vores overordnede mål; at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Vi vil fortsætte med én gang årligt at tage temperaturen på rummeligheden af det danske arbejdsmarked og derved sætte beskæftigelsespolitik på den politiske dagsorden. Vi vil ligeledes bruge de nyeste fund fra analysen i indsatsen med borgerne, så borgerne ved hvad arbejdsgiverne vægter i går, i dag og i fremtiden, når en ny medarbejder skal ansættes.
Det er tilladt at citere fra Arbejdsgiveranalysen 2023 med Incita angivet som kilde.
Kontaktinfo
For mere information om Arbejdsgiveranalysen kontakt:
Christina Grøntved (cgr@incita.dk)
Adm. direktør
Borgerevalueringer
Borgere evaluerer deres beskæftigelsesforløb
(ydelser under Lov om aktiv beskæftigelse)
Hos Incita tror vi på vigtigheden af løbende forbedring og tilpasning af vores ydelser for at sikre, at de opfylder behovene og forventningerne hos de borgere, vi tjener. En central del af denne proces er vores ‘Borgerevalueringer’, hvor vi indsamler værdifulde tilbagemeldinger direkte fra de borgere, der har deltaget i forskellige forløb hos os
Hvad er formålet med borgerevaluering?
Formålet med disse evalueringer er flerfoldigt:
- Forståelse af Borgeroplevelsen: At få indblik i, hvordan borgerne oplever deres forløb i Incita, er afgørende for at sikre, at vi leverer tjenester, der er både relevante og effektive.
- Identificering af Forbedringsområder: Borgernes tilbagemeldinger hjælper os med at identificere områder, hvor vi kan forbedre os, hvad enten det drejer sig om forløbets indhold, fysiske rammer eller støtteprocesser.
- At sørge for at vores indsatser bygger på dokumentation: At sikre os, at vores bestræbelser gør en reel forskel i borgernes liv som kan dokumenteres. Her bestræber vi os på, at vores indsats dokumenteres, så vi i vores kvalitetsudviklingsproces skaber evidens bag de indsatser vi udfører.
Hvordan foregår Borgerevalueringerne?
Vores evalueringer foregår gennem personlige interviews, hvor borgerne får mulighed for åbent at udtrykke deres meninger og oplevelser (se fx udsagnet i til højre). Disse tilbagemeldinger behandles fortroligt og bruges konstruktivt til at forme fremtidige forløb.
Fremadrettet
Hos Incita fortsætter vi med at prioritere borgerevalueringerne som en integreret del af vores kvalitetsproces. Vi stræber efter at bruge disse data til at finjustere og forbedre vores tilbud samt sikre, at de er i overensstemmelse med vores borgeres behov og bidrager positivt til deres samlede livskvalitet.
Borgerevalueringer fra sygemeldte borgere år 2023
Kontaktinfo
For mere information om borgerevalueringer kontakt:
Brita Stallknecht (bst@incita.dk)
Forretningsdirektør
Elevtilfredshed og progression
Elevtilfredshed for elever på Incitaskolerne
(ydelser under Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)
På Incitaskolerne undersøger vi én gang om året elevernes tilfredshed.
Vi ønsker at måle tilfredshed på bredt set: elevens sociale – og faglige trivsel samt hvordan eleven trives med sine udviklingsmål, de fysiske rammer mm. Her ønsker vi at høre elevens tilfredshed, så vi tydeligt kan se, hvor i uddannelsesforløbet vi kan skabe endnu bedre rammer for elevernes trivsel.
Først undersøger vi hver elevs tilfredshed ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. For efterfølgende at uddybe og præcisere disse svar, udfører vi et fokusgruppeinterview med en gruppe elever (fx Elevrådet), hvor vi spørger ind til svarene i spørgeskemaet. Her undersøger vi, hvordan skolen kan blive endnu bedre for eleverne på skolen. Derefter udarbejdes en rapport og elevernes tilfredshed præsenteres for skolen samt Incitas ledelse.
Progression
Som noget nyt vil vi fra 1. august 2024 i Incita måle elevernes progression i forlængelse af Incitas strategi; vi ønsker at måle effekten af vores uddannelsestilbud, så vi har evidens bag de tiltag vi laver i hverdagen samt for den uddannelse vi tilbyder i helhed.
Vi ønsker at måle progression på fire parametre: Elevens sociale -, personlige -, faglige – samt erhvervsmæssige kompetencer. Her ønsker vi at følge og dokumentere elevens progression indenfor disse parametre, så vi tydeligt kan se, hvor vi skal sætte endnu mere skub på elevens udvikling.
Målet er, at efter eleven har endt sin uddannelse hos Incita, så kan vi se dokumentationen af de store fremskridt som eleven har gjort og alternativt dele denne dokumentation med elevens uddannelsesvejleder, så hun/han med dette in mente, kan guide eleven videre mod job, erhvervs – eller en videregående uddannelse.
Fremadrettet
På Incitaskolerne fortsætter vi med at prioritere tilfredshed og progression bland eleverne som en integreret del af vores kvalitetsudvikling. Vi stræber efter at bruge disse data til at finjustere og forbedre vores tilbud samt sikre, at de er i overenstemmelse med vores elevers behov og bidrager positivt til deres samlede livskvalitet og læring.
Elevernes svar i tilfredshedsundersøgelsen:
”Det er nemt at gå til lærerne, lærerne tager alt med et smil og kan tage en joke."
Elev på Incitaskolen Sydhavnen
”Undervisningen er sjov."
Elev på Incitaskolen Sydhavnen
”Der er transparenthed; ens plan er klar og man har indflydelse på den."
Elev på Incitaskolen Center for Autisme
Kontaktinfo
For mere information om elevtilfredshed og progression kontakt:
Anja Clausen (acl@incita.dk)
Skoleleder på Incitaskolen Sydhavnen
Kontaktinfo
For mere information om elevtilfredshed og progression kontakt:
Kathrine Christensen (kch@incita.dk)
Skoleleder på Incitaskolen Center for Autisme
Erfaringsopsamling
Erfaringsopsamling til
Københavns Kommune
Som leverandører af beskæftigelsesindsatser for udsatte unge og voksne borgere i Københavns Kommune, gennemfører vi årligt en omfattende erfaringsopsamling på opfordring fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Formålet med denne opsamling er at evaluere vores indsats, identificere styrker og områder til forbedring samt bidrage til en samlet vidensdeling om beskæftigelsesindsatser i København.
Analyse og resultater
Til dette års erfaringsopsamling udførte vi en grundig analyseproces, hvor vi indsamlede data samt analyserede vores resultater på tværs af to beskæftigelsesindsatser: ‘Specialiseret indsats for unge’, ‘ Udsatte voksne og sygemeldte borgere’. Resultaterne af erfaringsopsamlingen identificerede trends og mønstre under hvert sit tema, som vi efterfølgende indsendte til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
Nedenfor kan du læse mere om hver rapport samt finde links til de endelige rapporter for hver beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesindsats for unge
Beskæftigelsesindsatsen for unge er opdelt i to, da vi arbejder med to forskellige målgrupper af unge:
- Den ene målgruppe er unge med psykisk diagnose/handicap, psykisk sårbarhed, misbrug og/eller hjemløshed,
herunder uafklarede, - den anden målgruppe er udadreagerende unge, evt. utilpassede, kriminalitetstruede og/eller med tidligere kriminalitet der ikke har tilknytning til rocker- eller bandemiljø, herunder uafklarede.
For hver målgruppe har vi en beskæftigelsesindsats, så de unge opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse på sigt.
Vores erfaring for begge indsatser er opsamlter i nedenstående rapport:
Beskæftigelsesindsats til udsatte, fleksjobvisterede og sygemeldte borgere
Beskæftigelsesindsatsen som vi udbyder udsatte er målrettet ledige på kontanthjælp, i ressourceforløb eller fleksjobvisiterede uden job. Mange af disse borgere har udfordringer udover ledighed fx fysiske/psykiske lidelser, funktionsnedsættelser, sociale problemer og sprogbarrierer.
Vores beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte borgere er skræddersyet til borgere som har været sygemeldte i mere end 8 uger, og ofte har langvarige sygemeldinger. Borgerne har ofte arbejdserfaring og kender arbejdsmarkedet samt ønsker generelt at
arbejde på trods af helbredsudfordringer.
Vores erfaring for begge indsatser er opsamlter i nedenstående rapport:
Fremadrettet
På baggrund af resultaterne fra erfaringsopsamlingen forpligter vi os til kontinuerligt at forbedre vores indsats. Vi vil bruge dataene til at informere og styre vores kvalitetsudviklingsindsats, så vi kan tilbyde endnu mere effektive og målrettede løsninger til gavn for vores målgruppe og samfundet som helhed.
Kursusevalueringer
Sikring af evidens og dokumentation i vores kursusudbud
Hos Incita – Center for Autisme, forstår vi vigtigheden af evidensbaseret praksis, især når det kommer til uddannelsesforløb inden for specialiserede områder som autismespektrumsforstyrrelser (ASF). Vores mål er at sikre, at hvert kursus vi tilbyder, ikke blot er informativt og oplysende, men også praktisk anvendeligt og effektivt i den virkelige verden. For at opnå dette, lægger vi stor vægt på vores kursusevalueringer.
Formålet med kursusevalueringer
Kursusevalueringerne tjener flere vigtige formål:
1. Kvalitetssikring: Vi evaluerer kvaliteten af kursusindholdet og undervisningsmetoderne for at sikre, at de er opdaterede, relevante og effektive.
2. Feedback fra Deltagerne: Deltagernes tilbagemeldinger er afgørende for at forstå, hvordan kursusmaterialet bliver modtaget og anvendt i praksis.
3. Løbende Forbedring: Gennem systematisk indsamling og analyse af feedback, kan vi kontinuerligt forbedre og tilpasse vores kurser for at imødekomme deltagerens behov og industriens standarder.
Hvordan foregår kursusevalueringerne?
Vores evalueringer består af strukturerede spørgeskemaer efter kursets afslutning for at indsamle umiddelbare reaktioner og indtryk.
Hertil spørger vi altid efter eventuelle kommentarer og tager disse op i gruppediskussioner og interaktive sessioner under kurset, så vi også får løbende feedback.
Ved at fokusere på evidens og dokumentation i vores kursusudbud, sikrer vi, at hver deltager forlader vores kurser ikke kun med ny viden, men også med konkrete redskaber og strategier, de kan anvende i deres arbejde med børn, unge og voksne med ASF.
Fremadrettet
Hos Incita – Center for Autisme fortsætter vi med at prioritere kursusevalueringerne som en integreret del af vores evalueringsproces. Vi stræber efter at bruge disse data til at finjustere og forbedre vores undervisnng samt sikre, at de kursisterne får en positivt læringsudbytte.
Kursisternes svar i kursusevalueringerne:
”Jeg har fået indføring i Comfor-testen og føler mig parat til at anvende den i praksis."
Kursist hos Center for Autisme
”Gode videoeksempler"
Kursist hos Center for Autisme
”Det faglige udbytte har været rigtig fint."
Kursist hos Center for Autisme
Kontaktinfo
For mere information om kursusevalueringer kontakt
Brita Stallknecht (bst@incita.dk)
forretningsdirektør
PIPI-analysen
PIPI: måling af progression hos borgere i Incita (ydelser under Lov om aktiv beskæftigelse)
Hos Incita forstår vi, at rejsen mod arbejdsmarkedet kan være lang og kompleks for mange af de borgere, vi arbejder med. For at måle og dokumentere denne rejse har vi udviklet PIPI – Progression I PeopleTrust hos Incita – et progressionsværktøj, der afspejler de små, men betydningsfulde skridt, som vores borgere tager på vejen mod job eller uddannelse.
Om PIPI
PIPI blev udviklet efter et samarbejde med forskere fra Professionshøjskolen Metropol (det nuværende Københavns Professionshøjskole), der analyserede ca. 14.000 forløb og ca. 6.000 borgere. På baggrund af anbefalinger fra forskerne blev PIPI lanceret i 2018 som et værktøj til at måle progression på en mere nuanceret og detaljeret måde end traditionelle metoder. Med dette værktøj bevæger vi os væk fra en binær progression (job/ikke-job) til i stedet at anerkende og dokumentere de mange facetter af personlig og professionel udvikling.
Hvorfor PIPI er vigtigt
Ved at bruge PIPI får vi en dybere indsigt i den individuelle borgers udvikling og kan bedre tilpasse vores ydelser til at støtte deres unikke behov. Dette system giver os mulighed for at:
- Registrere og fejre selv de mindste fremskridt, hvilket er afgørende for at opretholde motivation hos borgerne.
- Levere mere præcise og detaljerede data til brug i vores analyser og rapporter.
- Sikre en mere retfærdig og realistisk vurdering af vores effektivitet og resultater.
Fremadrettet
PIPI er et centralt element i vores forpligtelse til evidens og dokumentation. Vi stolte over at kunne tilbyde et sådant avanceret og detaljeret værktøj som PIPI, der understøtter vores mission om at hjælpe borgere på deres vej mod arbejdsmarkedet på en måde, der anerkender hvert enkelt skridt i deres personlige rejse.
Vi vil kontinuerligt udvikle og forbedre dette system, så vi sikrer, at vores tilgang til arbejdsmarkedsintegration er både datadrevet og menneskecentreret.
Ovenstående graf er et eksempel på en konkret borger som har været i forløb hos Incita og hvor borgerens forløb er afbilledet via PIPI-værktøjet.
Af ovenstående graf kan vi aflæse at:
– borgeren starter hos Incita med at møde op til de fleste aktiviteter.
– borgers forløb har op – og nedture.
– borger tilslut kommer i fultidsjob
Baggrundsinfo på borgen i ovenstående eksempel:
Kvinde +40 år
Forsørgelsesgrundlag: jobafklaringsforløb
Mål: praktik
Kontaktinfo
For mere information om PIPI kontakt
Mirian Rønne (miro@incita.dk)
Kvalitetskonsulent
Trivselsundersøgelser
Trivselsundersøgelser for borgere på Servicelovens §104 og §103
I Incita anerkender vi betydningen af at måle og forstå den reelle effekt og trivsel i vores forløb. Som en del af vores strategiske indsatsområde ‘Evidens og dokumentation’ har vi forpligtet os til at måle trivsel og effektivitet i alle vores forløb herunder også vores tilbud under Servicelovens §104 og §103.
Om Trivselsundersøgelserne
For at opnå dette mål laver vi årligt trivselsmålinger på vores to tilbud ‘Kilden’ og ‘AVA’, som hører under Servicelovens §104 og §103. Trivselsmålingerne er nøje udformet med udgangspunkt i WHO-5 Trivselsindex, og er tilpasset til at imødekomme de unikke behov og forhold for vores målgruppe.
Trivselsmålingens Struktur
Trivselsundersøgelsen består af fem nøje udvalgte udsagn, som reflekterer vigtige aspekter af trivsel:
- Humør og generel glæde.
- Følelsen af ro og afslappethed.
- Niveau af energi og aktivitet.
- Søvn og følelsen af at være veludhvilet.
- Interesse for daglige aktiviteter.
Vores engagement i trivsel
Disse resultater understreger vores engagement i at tilbyde ydelser, der ikke blot fokuserer på færdigheder og læring, men også på trivsel og generel livskvalitet. Ved kontinuerligt at overvåge og evaluere trivselsniveauerne blandt vores borgere, sikrer vi, at vores tilbud er effektive og værdifulde for dem, vi tjener.
Fremadrettet
Hos Incita forstætter vi med at prioritere trivselsmålinger som en integreret del af vores evalueringsproces. Vi stræber efter at bruge disse data til at finjustere og forbedre vores tilbud samt sikre, at de er i overensstemmelse med vores borgeres behov og bidrager positivt til deres samlede livskvalitet.
Kursisternes svar i kususevalueringerne:
15% af deltagerne svarer, at de har været glade og i godt humør 'hele tiden' i de sidste to uger, 70% svarer at de føler de har været glade 'det meste af tiden'
Frivillige på Kilden (vores tilbud til borgere ifm. Servicelovens §104)
Kontaktinfo
For mere information om kursusevalueringer kontakt
Brita Stallknecht (bst@incita.dk)
forretningsdirektør
Tilsynsrapporter
I Incita – Center for Autisme modtager vi regelmæssige tilsyn fra kommunerne, som hjælper os med at sikre kvalitet og kontinuerlig forbedring.
Disse tilsynsrapporter afspejler vores engagement i transparens og kvalitet, og de giver værdifuld feedback, der anvendes til at forbedre vores tilbud.
Aktiv beskæftigelse
Tilsyn på Incitas Aktive Beskæftigelse under Lov om aktiv beskæftigelse
Incita arbejder vi på at sikre den højeste standard i alle vores ydelser, særligt inden for rammerne af den aktive beskæftigelsesindsats under LAB-loven. En vigtig del af denne standard er forpligtelsen at være underlagt regelmæssige tilsyn og evalueringer samt drage nytte af disse.
Konklusion af to tilsyn i 2023
Job & Integration
Tilsynsmyndighed: Center for Drift, Tilsyn og Jura, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune.
Tilbudsnavn: Incita – Job & Integration
Målgruppe: Fordrevne flygtninge fra Ukraine, jobparate borgere
Konklusion
I juni 2023 gennemførte Center for Drift, Tilsyn og Jura et anmeldt tilsynsbesøg hos Incita, med fokus på indsatsen for jobparate ukrainske flygtninge.
Tilsynet vurderede, at Incita generelt opfylder kravene i rammeaftalen.
Der blev konstateret ingen fejl i fremmøde- og fraværsregistreringer, og kun en mindre fejl i en af 30 progressionsrapporter, som hurtigt blev rettet. Tilsynet bekræftede, at den observerede praksis hos Incita stemte overens med løsningsbeskrivelsen i rammeaftalen.
Selvom der var mindre udfordringer med tidsgrænser for virksomhedsplaceringer, kunne alle tilfælde forklares og var godkendt af Jobcentret. De fleste borgere fik aftalt en virksomhedspraktik inden for en måned. De borgere hvor det ikke lykkes, skyldes enten konkret aftale med jobcentret, et højt fravær hos borger eller et særligt forløb som fx alvorlig sygdom.
Derudover blev det noteret, at Incita tilstrækkeligt følger op på borgerne under deres virksomhedsplaceringer, og at de fysiske rammer lever op til kontraktens krav.
Hele tilsynsrapporten kan læses ved at klikke på linket nedenfor.
Indsats for Udsatte Ledige, Sygemeldte og Særligt Udsatte Unge
Tilsynsmyndighed: Center for Drift, Tilsyn og Jura, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune.
Tilbudsnavn: Incita – Indsats for Udsatte Ledige, Sygemeldte og Særligt Udsatte Unge
Målgruppe: Udsatte ledige, sygemeldte borgere og særligt udsatte unge
Konklusion
Tilsynets konklusion var, at Incita generelt opfylder kravene i rammeaftalen. Incita havde leveret et tilstrækkeligt antal aktivitetstimer, og 1-1-aktivitetstimerne var i overensstemmelse med de øvrige leverandørers resultater.
Indberetningen af udeblivelser var også tilfredsstillende, efter justering for registreringer relateret til en bestemt aktivitet.
Samlet set bekræftede tilsynet Incitas evne til at levere kvalitetsydelser i tråd med kontraktlige forpligtelser og understregede organisationens forpligtelse til at yde den bedst mulige service til sine målgrupper.
Hele tilsynsrapporten kan læses ved at klikke på linket nedenfor.
Vores engagement i kvalitet og forbedring fremadrettet
Dette positive resultat fra tilsynet bekræfter vores forpligtelse til at overholde lovgivningen og sikre transparens i vores arbejde. Vi tager vores ansvar over for både myndighederne og de borgere, vi har i forløb, meget alvorligt. Vores mål er konstant at opretholde en høj standard for kvalitet og effektivitet i alle vores programmer og services.
Kontaktinfo
For mere information om Aktiv beskæftigelse kontakt:
Jette Topp (jto@incita.dk)
Områdechef
Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse
Tilsyn på AVA og Netværksgrupper (Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens §104 og beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens §103)
På Incita – Center for Autisme prioriterer vi højt at opretholde og dokumentere kvaliteten af vores ydelser, der opererer under Servicelovens §104 og §103. Vi værdsætter gennemsigtighed og ansvarlighed i vores arbejde, hvilket afspejles i de regelmæssige tilsyn foretaget af kommunerne.
Tilbuddets navn: Center for Autisme
Tilsyn: Socialtilsyn Hovedstaden.
Målgruppen: Borgere med autisme, der funktionsmæssigt er i normalområdet.
Konklusioner fra Tilsynet 2023
Resultaterne fra tilsynet i 2023 viste positive tendenser:
- Deltageres Trivsel: Både i Beskæftigelses-, Aktivitet- og Samværstilbud samt i Netværksgrupperne rapporterede deltagerne om høj grad af trivsel og tilfredshed.
- Inddragelse og Anerkendelse: Deltagerne følte sig anerkendt og inddraget i beslutninger om deres daglige aktiviteter og arbejdsopgaver.
- Faglige Metoder og Tilgange: Anvendelsen af neuropædagogik og strukturerede metoder som TEACCH blev fremhævet som effektive i forhold til målgruppen.
- Mål og Delmål: Der blev arbejdet med at sætte konkrete mål sammen med deltagerne, hvilket blev reflekteret i dokumentationen.
Tilsynsrapporten kan læses ved at klikke på linket nedenfor.
Kontaktinfo
For mere information om tilsynsrapporten kontakt:
Susanne Rysbjerg (sry@incita.dk)
Områdechef
Kontaktinfo
For mere information om tilsynsrapporten kontakt:
Brita Stallknecht (bst@incita.dk)
Forretningsdirektør
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu)
Tilsyn med Incitaskolerne (Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)
Tilsyn er en essentiel del af vores kontinuerlige engagement i at sikre, at vores undervisningsmetoder og tilbud lever op til høje standarder, fastsat i “Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov”. Vores fokus ligger i at skabe positive og værdifulde uddannelsesforløb for unge med særlige behov, hvilket bidrager til deres personlige, sociale og faglige udvikling.
Med dette som vores kerneopgave, er vi dedikerede til at levere en uddannelse, der ikke alene opfylder nuværende kvalitetsstandarder, men også proaktivt tilpasser sig og forbedrer sig i takt med de unges skiftende behov og samfundets udvikling.
Tilbuddets Navn: Incitaskolen Sydhavnen, Incita & Incitaskolen Center for Autisme.
Tilsyn: Fagligt Center, Visitation og Tilsyn, Københavns Kommune
Målgruppe: Unge med generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, psykisk sårbarhed (f.eks. skizofreni, depression, angst), og fysiske handicaps. Incitaskolen er også erfaren med udadreagerende og kriminelt belastede unge.
Konklusion fra Tilsynet 2023
Incitaskolen er efter inspektionen i juni 2023 anerkendt for sit robuste og effektive STU-tilbud.
Skolen har demonstreret sin evne til at understøtte elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Med et velkvalificeret personale og stærk ledelse tilbyder Incitaskolen et omfattende pædagogisk program, der balancerer teoretisk og praktisk undervisning. Eleverne nyder godt af et bredt spektrum af praktikmuligheder, som forbereder dem til arbejdsmarkedet.
Elevinddragelse, medborgerskab og trivselsfremmende aktiviteter er også centralt i skolens tilgang. Med moderne og tilgængelige faciliteter samt omfattende vejledning og support, sikrer Incitaskolen, at eleverne er godt forberedte til livet efter STU.
Samlet set konkluderer rapporten, at Incitaskolen lever op til de standarder og kvalitetskrav, der er fastsat i rammeaftalen med Københavns Kommune, idet den styrker eleverne til en aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivet.
Hele tilsynsrapporten kan læses ved at klikke på linket nedenfor.
Kontaktinfo
For mere information om Incitaskolerne kontakt:
Anja Clausen
(acl@incita.dk)
Skoleleder, Incitaskolen Sydhavnen
Eller
Kathrine Christensen
(kch@incita.dk)
Skoleleder, Incitaskolen Centerfor Autisme
FAQ
Er Incita en privat virksomhed?
Nej, Incita er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for det rummelige arbejdsmarked. Du kan læse mere om Incita – Center for Autisme her.
Hvordan finder jeg Incita?
Incita har tre lokationer; i København, i Aarhus og i Herlev. Du finder adresserne på hvert af stederne ved at trykke her.
Hvis du er i forløb hos Incita, står der i din indkaldelse, hvor du skal møde op.
Hvad kendetegner Incitas indsatser?
Det der kendetegner Incitas indsatser er, at de bygger på dokumenteret viden, da Incitas overordnede mål er at alle fondens indsatser skal være evidensbaserede. Fx undersøger vi hvert år elevernes tilfredshed på Incitaskolerne.
Ovenfor kan du læse mere om hvordan vi arbejder evidensbaseret ud fra den enkelte ydelse.
Du kan finde os her
Incita København
Haydensvej 2, 3. sal, 2450 København SV.
Incita Aarhus
Scandinavian Center Aarhus
Margrethepladsen 2, plan 2
8000 Aarhus C.
Incita Ballerup/Herlev
v/ Center for Autisme
Herlev Hovedgade 199
2730 Herlev